Annonce
Kultur

Operaen 'Eugen Onegiin' er et smerteligt skæbnedrama om uforløst kærlighed, unødvendig død og følelser, der går fejl af hinanden

Tanja (Elin Pritchard, siddende) ser paralyseret til, mens Onegin (Jens Søndergaared) danser og flirter uhæmmet med hendes søster, Olga (Johanne Højlund). Foto: Anders Bach
I Den Jyske Opera opsætning bliver "Eugen Onegin" til et indestængt skæbnedrama af Tjekhovske dimensioner. Det klæder Tjajkovskijs opera.

Anmeldelse: Risikoen ved at omplante en klassisk opera til et slagtehus, en militærbase, et autoværksted eller et meth-laboratorium er, at operaens sjæl forsvinder. Den fælde falder instruktøren Hinrich Horstkotte heldigvis ikke i med sin stilistisk enkle tolkning af Tjajkovskijs "Eugen Onegin".

Ved at rykke handlingen fra 1820’erne til 1890’erne sætter han tragedien i et letgenkendeligt Tjekhovsk lys. Alle er stakler, der længes efter et lettere, lysere, lykkeligere liv, men selv om de slår sig i tøjret og "elsker ungt og drømmer langt", bryder de sjældent ud.

Og hvis de gør, er det blot for at opdage, at lykken stadig er lige uopnåelig.

Annonce

Om operaen

"Eugen Onegin"

Fem stjerner

Den Jyske Opera: "Eugen Onegin". Opera af Tjajkovskij med libretto af Tjajkovskij og Sjilovskij efer Pusjkins roman.

Dirigent: Tecwyn Evans. Instruktør, scenograf og kostumedesigner: Hinrich Horstkotte. Lysdesign: Ib Asp.

Medvirkende: Jens Søndergaard, Dmitrii Bashkirov, Elin Pritchard, Johanne Højlund, Valerian Ruminski, Bolette Bruno-Hansen og Jens Jagd m.fl. samt Den Jyske Operas Kor og Odense Symfoniorkester.

Set ved premieren i Odense Koncerthus onsdag 9. oktober.

Opføres i bl.a. Kolding, Esbjerg, Vejle, Sønderborg, Aarhus, Randers, Aalborg og Skive - med Sønderjyllands Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Aalborg Symfoniorkester.

Se www.denjyskeopera.dk

Strået knækker

Det er samme mistrøstige sandhed eller morale, der gennemsyrer "Eugen Onegin": Tanja er en ung bly pige fra landet, som forelsker sig i den selvsikre verdensmand Onegin og erklærer ham sin himmelstormende kærlighed. Onegin afviser pigen og vrider kniven rundt i såret ved at flirte med hendes søster, Olga, som allerede er forlovet. Olgas forlovede, poeten Lenskij, udfordrer nødtvungent vennen, Onegin, til duel. Onegin vinder duellen, men bliver udstødt af det gode selskab. Som en paria rejser han fra land til land.

Da Onegin nogle år senere genser Tanja, er rollerne og magtforholdet vendt om, for hun har giftet sig til rigdom og en plads på samfundets top. Onegin indser, at han altid har elsket Tanja og trygler hende om at forlade sin mand, men selv om Tanja elsker Onegin med uformindsket styrke, vælger hun at tage sin skæbne på sig og blive hos sin forkrøblede ægtemand.

Det kærlighedens strå, Onegin har klamret sig til, knækker, og han mister alt håb.

Fængsel og katedral

Med få dramatiske og sceniske virkemidler formår Horstkotte, som også har skabt scenografi og kostumer, at understrege menneskelige træk og reaktionsmønstre, som bider på os i 2019.

Det giver et gib i mig, da den umanerligt maskuline Onegin gør sin entre. Klædt helt i sort, med blå solbrilleglas og skarptskåret kindskæg er han indbegrebet af en rockstjerne.

Jeg nikker genkendende til de ustyrlige følelsesstorme, der raser i Tanja, mens hun ligger på maven med uldsokkefødderne viftende i luften og skriver sin fatale kærlighedserklæring til Onegin.

Den blændende hvide birkestamme-scenografi er gennemgående. Og dobbeltheden er næsten ubærlig, når de nøgne træer strækker sig mod himlen, som søjlerne i håbets katedral eller de fængselstremmer, der forhindrer én i at leve frit.

Det stærkeste scenebillede er poeten Lenskij, der inden duellen tager afsked med livet og lader sine digte dale som døde blade mod jorden.

Onegin (Jens Søndergaard) fortæller på en alt andet end følsom måde Tanja (Elin Pritchard), at han ikke gengælder hendes følelser. Foto: Anders Bach

Skolet i russisk sjæl

Jens Søndergaards elegante baryton er et perfekt match til den selvbevidste, uheldsvarslende og umådeligt lækre Onegin.

Elin Pritchards varme sopran giver Tanja lige dele piget ynde og følelsesmæssig rutsjetur.

Johanne Højlunds lyse mezzo tilføjer den ubekymrede og lethjertede Olga et forvarsel om den uundgåelige tragedie

Der er russisk melankoli i Dmitri Bashkirov følsomme tenor, der er som skabt til den sværmeriske digter Lenskij - men hvad skal han med en paryk, der ligner en druknet høstak?.

Odense Symfoniorkesters forhenværende chefdirigent Alexander Vedernikov har givet musikerne en ubetalelig skoling i den russiske musiks sjæl. Det kom publikum til gode ved premieren, hvor den noget anonyme dirigent Tecwyn Evans lod orkestret dvæle ekstra i de lyriske passager og strække helt ud i takt med de største følelsesudbrud.

"Eugen Onegin" er ikke en opera, der lever i kraft af voldsomt ydre drama og spektakulære scener. Den Jyske Operas stilistisk enkle opsætning forstærker det uafvendelige og smertelige i fortællingen om menneskeskæbner, hvis følelser og længsler er dømt til at gå fejl af hinanden.

Det smukkeste scenebillede i Den Jyske Operas opsætning af "Eugen Onegin": Inden duellen med Onegin tager poeten Lenskij (Dmitrii Bashkirov) afsked med livet. Foto: Anders Bach
Duellen mellem Onegin (Jens Søndergaard, t.v.) og Lenskij (Dmitrii Bashkirov, i hvidt). Til højre en af sekundanterne (Thomas Christian Sigh). Foto: Anders Bach
Onegin (Jens Søndergaard) trygler Tanja (Elin Pritchard) om at rejse med ham. Fra korridoren lytter hendes ægtemand, fyrst Gremin (Valerian Ruminski). Foto: Anders Bach
Tanja (Elin Pritchard) er nærmest desperat af kærlighed til den mystiske Onegin (Jens Søndergaard, med ryggen til). Foto: Anders Bach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De svedte for at bekæmpe kræft

Sport

Fahn blev jysk mester uden kamp

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Kultur

Samarbejder om mytisk udstilling med verdens største museum: - Deres toiletfaciliteter er større end Holstebro Museum

Annonce