Annonce
Danmark

Onkel om Braithwaite: - Janteloven eksisterer ikke hos Martin

Martin Braithwaite her fotograferet sammen med sin onkel og gode ven, Philip Michael til højre i billedet. Privatfoto
Martin Braithwaite fra Esbjerg er nu én af kun fire danskere, der har kunnet trække den mytiske Barcelona-trøje over hovedet. Selv om skiftet er overraskende for de fleste, har familien aldrig været i tvivl om den offensive spillers enorme ambitioner.

Fodbold: De vidste ingenting før begyndelsen af denne uge, men de havde det måske alligevel på fornemmelsen - familien til Martin Braithwaite, som torsdag skrev dansk fodboldhistorie, da den 28-årige landsholdspiller fik opfyldt en drengedrøm med en kontrakt hos en af verdens største fodboldklubber, FC Barcelona.

Martin Christensen Braithwaite, som er hans fulde navn, voksede op i Esbjerg-forstaden Fovrfeld og fyldte sine første fodboldstøvler i fodboldklubben Sædding-Guldager Idrætsforening.

Ikke så langt fra barndomsklubben, i hjemmet på Parksvinget, blev der torsdag skålet i rødvin, da den catalanske fodboldgigant på sine sociale medier offentliggjorde Martin Braithwaite som klubbens nye angriber.

Hans forældre, Heidi Braithwaite og faderen Keith, der har rødder i Guyana, følger ivrigt sammen med den øvrige familie med i Martin Braithwaites karriere og den ustandselige nyhedsstrøm med også mange rygtehistorier fra den internationale fodboldverden. Det var her, Heidi Braithwaite for første gang lavede en lille sammenkobling mellem sin søn og FC Barcelona - bare sådan lidt for sjov.

- For et stykke tid siden læste vi, at Barcelona manglede en alsidig angriber. Det jokede jeg lidt med, og sagde: ”Det er da Martin, de skal have”, fortæller Heidi Braithwaite.

Imidlertid modtog familien for cirka tre uger siden et billede fra en artikel, der rent faktisk kædede deres søn sammen med selveste FC Barcelona.

- Ja, ja, tænkte, jeg. Jeg havde i hvert fald ikke hørt noget, men jeg kunne alligevel ikke helt slippe tanken. Der går jo sjældent røg af brand, medmindre der er ild, fortæller Heidi Braithwaite.

Mens hun torsdag fejrede kulminationen på sønnens vilde fodboldeventyr sammen med sin mand, søster og far, fik hun et opkald fra hovedpersonen selv. Han befandt sig i lufthavnen i Madrid og var på vej ind i et privatfly fra Madrid til Barcelona.

- Det allerførste, han sagde, var "tillykke, mutti". Vi er bare så glade på hans vegne. Det er kæmpe, kæmpe stort for os alle, fortæller den stolte mor.

Martin Braithwaites morfar, der er mangeårig HTH-direktør i Esbjerg og ejendomsinvestor, Frede Christensen, er normalt ikke en mand, der bruger de helt store gloser.

- Men jeg må sige, det her er helt fantastisk. Vi kan næsten ikke få armene ned. Og hvor han dog fortjener det. Jeg har fulgt Martin hele vejen. Hvad han ikke har ydet for at nå hertil. Som dreng har han oplevet utroligt mange afsavn, fordi det hele handlede om fodbold.

-Han har arbejdet stenhårdt for det. Jeg husker, at da han spillede i England, ansatte han selv en personlig angrebstræner for at forbedre sig. I Spanien har han installeret diverse træningsredskaber til selvtræning, fortæller Frede Christensen.

Stod det til ham og familien, rejste de straks til Barcelona, men de venter nu alligevel til næste weekend.

- Så passer det med, vi kommer derned til El Classico (arvefjendeopgør mellem Barcelona og Real Madrid, red.), konstaterer morfaren til den nyslåede Barcelona-spiller.

Annonce
Janteloven eksisterer ikke hos Martin. Han har aldrig lagt skjul på, at han går efter stjernerne, og jeg kender ingen med en vindermentalitet som ham.

Philip Michael, onkel

Investeringer i New York

I New York har Martin Braithwaites onkel, 35-årige Philip Michael, også fulgt med i de seneste dages strøm af historier i medierne om hans nevøs forestående skifte til Barcelona.

Han taler flere gange dagligt med Danmarks nye Barcelona-spiller, og som forretningspartnere investerer de sammen i ejendomsbranchen i New York, men heller ikke Philip Michael har kendt til forhandlingerne mellem Martin Braithwaites agent og FC Barcelona.

Først tirsdag i denne uge fik han klar besked og var blandt en lille eksklusiv flok, som kendte til klubskiftet.

Imidlertid har onklen også haft lidt på fornemmelsen, hvor det hele bevægede sig hen. Han koblede nemlig til en hændelse, Martin Braithwaite havde fortalt om, efter at hans nu forhenværende klub, Leganés, for cirka tre uger siden i blev udklasseret med 5-0 af Barcelona i den spanske pokalturnering.

- Martin havde spillet en god kamp, og da kampen var slut, var Barcelonas assistenttræner kommet hen til Martin og havde sagt til ham, at han anså ham for at være en fantastisk fodboldspiller. Da jeg så rygterne begynde at rende, tænke jeg, at den er sgu nok god nok, fortæller Philip Michael.

Når han skal beskrive sine følelser på sin nevøs vegne, bruger han ord som "glæde" og "eufori", men mest af alt siger Philip Michael, at Barcelona-skiftet er en gigantisk forløsning:

- Vi har sammen altid talt om netop det her. Det var godt nok mest i forhold til Real Madrid, men det er en smule surrealistisk, hvor hurtigt det er sket. Nu kan folk få at se, hvad Martin kan. Martin er en type, der altid spiller sig på et hold, uanset hvor han er. Du kommer også til at se en helt anden Martin i Barcelona. Han får succes, og han spiller sig på ved siden af Messi, det er jeg overbevist om, fastslår Philip Michael.

Han fremhæver samtidig et altafgørende karaktertræk, som efter hans opfattelse har bragt Martin Braithwaite derhen, hvor han nu er endt.

- Janteloven eksisterer ikke hos Martin. Han har aldrig lagt skjul på, at han går efter stjernerne, og jeg kender ingen med en vindermentalitet som ham. Han har en utrolig jernvilje, og han arbejder stenhårdt for at nå sine mål. Jeg kan huske, da han kom på U21-landsholdet, var hans reaktion, at det var sgu også på tide, fortæller Philip Michael.

På FC Barcelonas sociale medier var Martin Braithwaite torsdag heller ikke bleg for at forklare, at han er en spiller med mange styrker.

- Jeg er en teknisk spiller, men jeg er også fysisk, hurtig og stærk. En af mine største styrker er også min spilintelligens, og jeg bevæger mig klogt på banen ... Det vigtigste er, at jeg er en målscorer, så jeg er her for at score mål, lød det fra esbjergenseren, der samtidig fortalte, at klubskiftet er en drøm, der går i opfyldelse:

- Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Jeg tror, at alle, der spiller fodbold, drømmer om at spille for Barcelona, og her er jeg. Jeg er meget spændt på at vinde titler. Det er en klub med meget pres og mange forventninger, og jeg vil forsøge at vinde alt det, der kan lade sig gøre.

Martin Braithwaites forældre, Keith og Heidi, fejrede sammen med morfar, Frede Christensen, at deres søn og barnebarn har skrevet kontrakt med FC Barcelona. Privatfoto
Martin Braithwaite sammen med sin morfar, Frede Christensen, og hans onkel, Philip Michael. Sidstnævnte er bosiddende i New York, hvor de tre har gang i nogle ejendomsinvesteringer. Arkivfoto: Ken Mathiesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce