x
Annonce
Holstebro

Omstridte vindmøller veksles til natursti og multibane

Det er penge fra disse kommende vindmøller ved Blæsbjerg, som giver 1,2 millioner kroner til lokale projekter. Ill.: Holstebro Kommune

Der var både penge til skole og golfklub, da politikere fordelte 1,2 millioner kroner, som kommer fra fire vindmøller ved Blæsbjerg. I øvrigt de sidste penge inden ordningen lukker.

IDOM-Råsted: Der er nu udsigt til en multibane med kunstgræs ved Idom-Råsted Skole. Politikerne i natur- og miljøudvalget har nemlig fordelt de 1.214.400 kroner, som kommer fra "Grøn ordning" i anledning af fire vindmøller, som er på vej sydøst for Råsted.

Der er en helhedsplan på vej for et område ved skolen, hvor der indgår to multibaner, og der var søgt om flere penge end den samlede pulje. Projektet får 706.000 kroner fra grøn ordning - og altså kun en del af de ønskede penge.

Det er i øvrigt vindmøller, som har forårsaget kraftige protester fra især borgere på Lilleåvej i Råsted, som er bekymret over især støj, og som har klaget til Miljøklagenævnet over kommunens tilladelse til møllerne.

Men beboerne på Lilleåvej har også udsigt til lidt afkast fra møllerne.

Der er nemlig givet 125.000 kroner til genetablering af en natur-cykelsti mellem Råsted og Idom. Stien fortsætter fra Lillåvej gennem Theuts Plantage til Lystlundvej, og det er især strækningnen gennem plantagen, som er i dårlig stand. Idom-Råsted Borgerforening har foreslået stien, som eventuelt kan kobles på Hjertestien, som går rundt om golfbanen.

Der var også 322.000 kroner til Holstebro Golfklub, som vil etablere et værested for børn og unge i klubben - et sted hvor unge kan møde deres rollemodeller. Det er et eksisterende baghus ved klubhuset, som skal isoleres og have lavet et gulv med gulvvarme, så det kan bruges som "børne- og ungdomsbule" med tv og spil.

Endelig blev der givet godt 61.000 kroner til dagplejen, som ønsker et værested med gynger, vippedyr og andre ting i området.

- Der var også andre interessante ansøgninger, men vi vurderede, at de ikke opfyldte de krav, som der er fra ordnignen, siger Karsten Filsø (SF), formand for natur- og miljøuvalget.

Grøn ordning lukker til februar, og derfor er pengene undtagelsesvis fordelt, inden møllerne er stillet op.

- Vi har kun et skud i bøssen, og vi mister pengene, hvis ikke vi rammer rigtigt første gang, siger Filsø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce