Annonce
Mærkedage

Om jeg får noget? Jo, jeg har da fået fri på jubilæumsdagen

Kim Mørk står her ved sin "station", der er døbt Vemb. Maskinen har fire stationer, og de andre bliver kaldt Vicotria Street Station, Lemvig og Thyborøn som en kærlig hilsen til VLTJ-jernbanen. Foto: Johan Gadegaard
Kim Mørk har i 40 år været ansat som maskinarbejder på O. Jacobsens Maskinfabrik. Han aner ikke, om han får en jubilæumsgave, men er glad for, at han har fri på dagen. Fabriksejer Jan Jacobsen kan dog afsløre, at man ikke er fedtet i Holstebro-virksomheden.

Holstebro: Som 15-årig var Kim Mørk godt og grundigt skoletræt. Han nåede at gå 14 dage i 9. klasse, så droppede han ud, for han orkede bare ikke flere lektier og undervisningstimer.

I stedet fik han et job som arbejdsdreng på O. Jacobsens Maskinfabrik, der dengang lå på Bülowsvej i Holstebro. Og det passede åbenbart bedre til Kims temperament, for han gjorde det så godt, at han blev spurgt, om ikke han kunne tænke sig at komme i lære på maskinfabrikken?

Som 16-årig begyndte Kim Mørk derfor uddannelsen til maskinarbejder.

- Og jeg har været her lige siden, siger den nu 56-årige Kim Mørk, der i dag har titel af maskintekniker.

På fredag den 15. marts kan han fejre sit 40 års jubilæum på maskinfabrikken, der siden 2014 har ligget på Rasmus Færchs Vej og givet arbejde til 20-21 ansatte.

- Nu kører vi jo også nathold, men jeg er altid på dagholdet. Det vil jeg helst, forklarer han.

Hvad laver du så?

- Jeg står ved Vemb og stopper emner på fiksturen, siger Kim Mørk og ler, da journalisten ser uforstående ud.

En fikstur er en opspændingsanordning, fremgår det. Og Vemb? Jo Kim arbejder ved en højteknologisk Mazak HCN-maskine (det står for Horizontal Machining Center), og den bliver kærligt kaldt VLTJ, lige som Vemb-Lemvig-Thyborøn-jernbanen. Der er fire stationer på maskinen, og Kim Mørk passer altså "Vemb". Der hænger da også et Vemb-byskilt over hans hoved. De tre andre byskilte viser Lemvig, Victoria Street Station og Thyborøn.

O. Jacobsens Maskinfabrik

Grundlagt i 1947 af mekaniker, metal- og maskinarbejder Oscar Jacobsen som en maskin- og stigefabrik på Sydbanevej i Holstebro.

Senere byggede han på Bülowsvej, hvor hans to sønner blev tilknyttet.

Maskinfabrikken udførte smedearbejde, reparationsopgaver, blandt andet for Birn, og fremstillede landbrugsmaskiner på licens.

1980 overtog sønnen Kurt og hans kone, Margrethe, virksomheden, der blev ordreproducerende til industrien med drejning, fræsning og overfladebehandling.

1995 kom ægteparrets søn, Jan, ind i virksomheden. Købte aktier fra år 2000 og blev eneejer i 2005.

I dag er maskinparken moderne og automatiseret, og mange produktionsprocesser håndteres af robotter.

I 2014 flyttede man til Rasmus Færchs Vej, hvor der er 4500 kvadratmeter fabrik.

Munter tone

Har du nogensinde haft lyst til at prøve noget andet?

- Nej, egentlig ikke. Som ung drømte jeg lidt om at komme ud på en boreplatform, men det blev ikke til noget. Og så har jeg også engang, hvor der var lidt dødvande i produktionen, overvejet, om jeg skulle prøve at blive vicevært, men inden jeg fik skrevet en ansøgning, var det opgangstider igen. Altså, man ved jo, hvad man har, men ikke hvad man får, siger Kim Mørk, der kun har pæne ting at sige om sit arbejde, kolleger og arbejdsgiver.

At der er en temmelig munter tone på arbejdspladsen, kommer til udtryk, da fabrikschef Kim Boutrup Nielsen tager imod Dagbladet, og fotografen udtrykker ønske om at tage et billede, hvor Kim Mørk er i gang med at arbejde.

- Altså, hvis du kan fange ham i at arbejde på et billede, så tager jeg hatten af. Det vil i så fald være første gang i 40 år, ler fabrikschefen - og Kim Mørk ler med.

Kim Mørk er født og opvokset i Holstebro, og i dag bor han i Ellebæk. Han har gennem mange år været kæreste med Erna, der nu er førtidspensionist. Erna og hendes søn, Nich, kom ind i Kims liv, da Nich var ti år.

- I dag er han 28 og udlært elektriker, siger Kim Mørk og ser stolt ud, da han tilføjer:

- Og han kalder mig da far.

En gaveoverraskelse

Kim arbejdede, da han havde 25 års jubilæum, men her til sit 40 års jubilæum har han fået en fridag. Jubilæet skal fejres i fabrikkens frokostrum.

- Først har vi inviteret Kim, Erna og Nich til noget lidt mere formelt med mig, mine forældre og fabrikschef Kim Boutrup Nielsen, fortæller Jan Jacobsen, der ejer O. Jacobsens Maskinfabrik, som blev grundlagt af hans farfar og siden drevet af hans far.

En times tid senere er der så en lille festlighed og hygge i frokoststuen for alle medarbejdere.

Får du en gave?

- Det ved jeg faktisk ikke noget om, siger Kim Mørk, der sådan set godt kan få dronningens fortjenstmedalje som privat ansat, men som ikke kan få den udleveret, før han forlader sit job.

Og han har altså ikke tænkt sig at stoppe foreløbig.

- Det er et fint arbejde, og jeg håber da, at jeg kan få mine sidste år på arbejdsmarkedet her også, siger han.

Føler du dig slidt?

- Nej, slet ikke. og jeg har jo alle de hjælpemidler i form af kran og så videre, som jeg skal bruge, forklarer Kim, der faktisk kun har slitage i sin tommelfinger.

Men det kommer af at spille golf.

- Det sker, at vi stadig spiller golf, men jeg kan ikke rigtigt holde til det i leddene desværre, fortæller han.

Fabriksejer Jan Jacobsen afslører, at Kim Mørk faktisk kan se frem til en gave samt "et eller andet personalegode". Men han vil ikke fortælle, hvad det er.

- Nej, det skal jo helst være en overraskelse for Kim og ikke noget, han læser om i avisen på forhold, mener chefen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce