Annonce
Indland

Odsherred Kommune indfører firedags arbejdsuge

300 medarbejdere i Odsherred Kommune vil fremover have 35 timer om ugen samt to kompetencetimer.

Som den første offentlige arbejdsplads indfører Odsherred Kommune en firedages arbejdsuge.

Fra mandag vil 300 medarbejdere i kommunen fremover have fri hver fredag, fortæller HR-chef i Odsherred Kommune Kirsten Lund Markvardsen.

Det sker som led i en treårig forsøgsordning, der samtidig skal give borgerne mulighed for at kontakte borgerservice uden for almindelig kontortid på hverdage.

- Borgerne kan få hjælp tidligere og senere på dagen, mod at vi har fri om fredagen.

- Det skal give en øget borgerservice, kombineret med hvad det giver hos medarbejderne at have tre sammenhængende fridage, siger Kirsten Lund Markvardsen.

Den fire dage lange arbejdsuge bliver på 35 timer. Arbejdstiderne er individuelle, men den enkelte medarbejder vil typisk have én lang dag om ugen. Timerne vil ligge mellem klokken 7 og 19.

Derudover vil medarbejderne få to såkaldte kompetencetimer om ugen.

- De to timer bliver fordybelsestid, siger Kirsten Lund Markvardsen og giver et par eksempler:

- Det kan være, man får læst noget mere faglitteratur. Der kommer en masse lovgivning, men vi har aldrig tid til at fordybe os i det.

- Det kan også være, at man arbejder med miljø, men aldrig har tid til at komme ud. Så laver man en studietur en fredag med sine kolleger, hvor man kommer ud og ser et vandløb.

Hun fortæller, at kommunen vil lave et katalog, hvor man kan finde inspiration til, hvad kompetencetimerne skal bruges på.

Timerne skal ikke registreres, men de skal bruges til vidensdeling, lyder det fra Kirsten Lund Markvardsen.

Medarbejderne er positive over for den kortere arbejdsuge. Sådan lyder det fra Søren Kühnrich, tillidsrepræsentant for djøferne i Odsherred Kommune og dermed en af de faggrupper, der er omfattet af forsøget.

- Vi glæder os til at komme i gang med forsøget med en firedages arbejdsuge.

- Vi har haft en god dialog med kommunen om ordningen, som er et nybrud med den normale måde at tænke arbejdstid på, siger han.

Forsøgsordningen er bakket op af politikerne i Odsherred Byråd.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce