Annonce
Navne

Odin Teatret har valgt ny direktør

Per Kap Bech Jensen er ny direktør på Odin Teatret. Arkivfoto: Morten Stricker
Trods en række kvalificerede ansøgere fra ind- og udland til stillingen som ny direktør, endte bestyrelsen for Odin Teatret/Nordisk teaterlaboratorium endte med at vælge én fra egne rækker.

Holstebro: Odin Teatret i Holstebro har siden 1960’erne udgjort et helt unikt, lokalt forankret og verdensvendt miljø for udviklingen af en moderne teaterkultur i Danmark.

Gennem de seneste år har teatret taget en række nye kunstneriske og kulturelle initiativer og også på de indre organisatoriske linjer har Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret skabt fornyelse. Det gælder for eksempel bestyrelsen, som nu består af blandt andet Louise Ejgod Hansen, forskningsleder ved Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet, Karoline H. Larsen, billed- og installationskunstner, Peter Christensen Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatret samt Lene Dybdal, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune.

Som et led i fremtidssikringen af teatret, har bestyrelsen søgt en ny overordnet direktør for Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret, og valget er faldet på Per Kap Bech Jensen.

Per Kap Bech Jensen, 38 år, har flere års erfaringer som udvikler og leder af teater- og kulturprojekter og har de seneste år fungeret som administrator og projektudvikler på Nordisk Teaterlaboratorium / Odin Teatret. Han tiltræder stillingen som direktør 1. januar 2021, men vil allerede nu intensivere samarbejdet med Julia Varley fra Odin Teatrets ensemble som kunstnerisk koordinator om at styrke og forny teatrets virke. Desuden vil han i tæt samarbejde med bestyrelsen stabilisere og udvikle økonomien og organisationen.

Odin Teatrets stifter Eugenio Barba vil fortsat være tilknyttet Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret som instruktør og kunstnerisk ansvarlig for de Odin Teatret-forestillinger, der er i repertoiret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce