Annonce
Indland

Oddere med fobi for broer får anlagt små stier i Odense

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Nogle oddere er bange for at svømme under broer, og det koster dyreliv i trafikken. Odense bygger passager.

Det er skræmmende for en del oddere at svømme under broer, og derfor vælger nogle af dyrene i stedet at krydse broen via vejen.

Men den farlige færd koster hvert år mellem 30 og 40 odderliv i trafikken på landsplan, og det vil Odense Kommune gøre noget ved.

Den bygger små passager af store sten under broerne, så odderne kan komme forbi broen uden at skulle svømme eller over en trafikeret vej. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Den første passage er blevet anlagt i Borreby Møllebæk, der grænser op til Assens Kommune, og det er Jane Jegind (V), der er rådmand i By- og Kulturforvaltningen, glad for.

- Vi skal passe godt på vores natur og dyreliv i Odense. Odderen var i mange år truet på Fyn og i resten af Danmark, men den er heldigvis i fremgang igen.

- Undersøgelser viser, at den er kommet tilbage i vores vandløb, og derfor skal vi naturligvis fortsætte med at passe godt på odderne med tiltag som dette, siger hun i pressemeddelelsen.

Knud Søndergaard er funktionsleder i Odense Kommune, og ifølge ham bliver odderne fremover tænkt ind i alle projekter, der har med broer og vandløb i Odense at gøre.

- Odderen er en af vores truede arter, og i Odense Kommune er den udpeget til en af de arter, vi skal passe særligt godt på og fremme levebetingelserne på.

Indsatsen for oddere fokuserer særligt på Odense Å og vandløbene op til åen. Kommunen gennemgår området og ser, om der er steder, der er særligt farlige for odderen.

- Hvis der er det, prioriterer vi dem, og så laver vi odderpassager ved de mest kritiske steder.

- Vi håber, at vi får flere oddere, og at odderen vil brede sig til andre fynske vandløb, hvis den får nogle rigtig gode betingelser, siger han.

Oddere er nataktive dyr, der i dagtimerne helst opholder sig på afstand af mennesker. Om natten svømmer den ud og jager fisk som eksempelvis aborrer, ål og karper.

Det er ikke første gang, der bygges for at hjælpe dyrene. I 2008 blev en såkaldt faunabro over Svendborgsundmotorvejen indviet. Prisen for broen, der var særligt tiltænkt den truede hasselmus, lød på 18 millioner kroner.

Der har dog ikke været nogen håndfaste beviser på, at den nataktive mus bruger broen til at krydse motorvejen.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen ved Odense Kommune
HedeDanmark/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce