Annonce
Ulfborg/Vemb

Nyt ungdomshus hænger i en tynd tråd

Det var sådan, det nye ungdomshus i Staby skulle have set ud. Men nu skal der spares og ændres i planerne for byggeriet. Samtidig skal der sættes skub i processen, så de unges hus hurtigt kan blive til virkelighed. Pressefoto
Seks millioner kroner og et projekt, der har trukket for meget ud. Flere af de unge har mistet tålmodigheden med det ungdomshus, man der længe har haft planer om i Staby. Nu skal der sættes skub i planerne igen, så de unge ikke mister gejsten.

Staby: Det har været en langsommelig proces at få stablet et nyt ungdomshus på benene i Staby. I Vesterhavsklubben (tidligere Ungeklyngen red.), der består af unge fra Madum, Thorsminde, Sdr. Nissum, Husby og Staby er flere ved at miste tålmodigheden med det projekt, som har været undervejs i to år.

Værre blev det, da arkitekten i april kom med sit bud på, hvad det ville koste at bygge huset: Seks millioner kroner for et hus med kulturscene, mini-biograf og tagteresse.

- Budgettet var jo langt over, hvad alle i projektet havde forestillet sig, og det har gjort, at projektet har hængt i en tynd tråd, siger Jens Andreas Vestergård, der har hjulpet de unge igennem hele processen.

Han fortæller at fem unge er faldet fra undervejs.

- Der er dog også kommet fem nye til, men vi kan godt mærke, at man er lidt mere forsigtig, siger han.

Igennem projektet har Lokale og Anlægsfonden og Realdania hver givet 100.000 kroner til arkitektarbejdet, mens Nordea-fonden støttede med 30.000 kroner. Realdania har nu givet yderligere tilskud på 50.000 kroner til det arkitektarbejde, der skal halvere budgettet.

- Vi har kalkuleret med, at to-tredjedele af budgettet kan blive finansieret via Realdania og Lokale og Anlægsfonden, og så skal vi selv ud at finde en million herude i lokalsamfundet - men det er der endnu ikke nogen fast deadline for, fortæller Jens Andreas Vestergård, der har indtryk af, at fondene fortsat har interesse i at bakke projektet op.

Annonce

De unges gejst

Frygten er, at de unge taber gejsten, hvis projektet trækker længere ud. Så nu er der blevet tændt op under planerne igen - og denne gang skal det gå stærkere, end det har gjort hidtil.

- De unge har snakket med arkitekten om nogle skitser, så ungdomshuset holder sig inden for tre millioner kroner - det skal vi have godkendt på et bestyrelsesmøde torsdag, og så skal vi med det samme i gang med at få samlet penge ind, siger Jens Andreas Vestergård og tilføjer, at man vil få indkaldt byerne til et stormøde med det mål at finde frivillige arbejdskraft, så der kan arbejdes på de eksisterende bygninger, mens processen med arkitekten står på.

- De unge har godkendt arkitektens nye forslag - det rå oplæg. Det skal de to store fonde - Realdania og Lokale og Anlægsfonden - også godkende, siger han.

Perspektivet på projektet hedder "omgående", for det er altafgørende, at de unge ikke mister ejerskabet til projektet:

- Vi skal for alt i verden beholde de unges gejst, siger han.

By-opdelt

For 20-årige Jacob Hansens vedkommende er gejsten dog ikke pakket væk. Han er en af dem, der har været med siden starten.

- Nu er jeg jo selv 20 år gammel, og bliver måske nok 21 eller 22 år, før huset står færdigt, så jeg falder jo lidt uden for aldersgruppen. Men min gejst er den samme, for jeg har en drøm om, at det kan lykkes, siger han.

Sammenholdet mellem byernes unge er vigtigt, hvis det skal blive en succes:

- For tidligere har man været meget by-opdelt, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce