Annonce
Struer

Nyt selskabslokale i Struer

Janne Odgaard - og hunden Bob - ses her i Festlokalet på Hjermvej. Foto: A.P. Christensen
Livbjerggård Entreprenørforretning har købt Værkstedet på Hjermvej, og det er nu klar til udlejning til festlige lejligheder

STRUER. Det nye selskabslokale i Struer hedder ganske enkelt Festlokalet, og det ligger på Hjermvej 31, hvor Ulrich Helledie tidligere havde Værkstedet med tilhørende privatbolig.

- Entreprenørforretningen med omkring 20 ansatte er stadig helt grundlæggende i vores virksomhed, men i forvejen har vi et par udlejningsejendomme i Struer, så da muligheden opstod for at overtage ejendommen på Hjermvej, kunne vi godt se perspektiverne i denne investering, for Struer mangler da et selskabslokale, fortæller Janne Odgaard fra Livbjerggård Entreprenørforretning.

Parcelhuset på 175 kvm er allerede udlejet, og nu står Festlokalet på cirka 100 kvm istandsat og klart til at modtage gæster.

- Lokalet er velegnet til mange formål som for eksempel møder, konferencer, udstillinger, workshops eller som et helt almindeligt selskabslokale til receptioner og familiefester af enhver art, siger Janne Odgaard.

Der er plads til omkring 50 spisende gæster i Festlokalet.

- Der er et såkaldt koldt anretterkøkken, så til mange fester vil der komme mad udefra, som det også var tilfældet tidligere, oplyser Janne Odgaard.

Den første booking - en konfirmation til foråret - er i kalenderen, og Festlokalet har fået sin egen hjemmeside med mange faktuelle oplysninger. Heraf fremgår det blandt andet, at der altid følger en medarbejder med ved udlejningen.

- Det er en medarbejder, der kender lokalet og faciliteterne og kan hjælpe til borddækning, servering og opvask - og i det hele taget sørge for, at alt forløber til alles tilfredshed, siger Janne Odgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce