Annonce
Erhverv

Nyt gennembrud for vindmøller: Nu kan de rejses uden statsstøtte

Sidste søndag producerede vindmøller for første gang nogensinde mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Arkivfoto: Annelene Petersen
Verdens energiministre er i næste uge til klimatopmøde i New York, og det samme er danske Vestas, der langt om længe kan sælge vindmøller uden at bede om statsstøtte. Avisen Danmark mødte Vestas-direktør Morten Dyrholm, inden han tog til USA.

Klima: Den kommende uges klimatopmøde i New York bliver barsk for Morten Dyrholm fra Vestas.

- Jeg kommer til at arbejde fra morgen til midnat i fem dage, og så forsøger jeg at dække så meget territorium, som jeg overhovedet kan, siger den 41-årige direktør, der har særligt ansvar for Vestas' kommunikation, herunder med stater og interesseorganisationer.

Den danske vindmøllegigant er verdens største inden for sit felt, omsatte sidste år for 76 milliarder kroner og solgte 3729 vindmøller.

Vestas har produceret vindmøller i 40 år, men der har aldrig været så stor opmærksomhed om vedvarende energi, som der er nu. Det kan Morten Dyrholm aflæse af sin mødekalender.

- New York giver en unik mulighed for at netværke med folk, der er interessante for os. Det er samtlige af jordens energiministre, der er samlet på ét sted, og der kommer til at ske meget i alle de markeder, vi er i, siger Morten Dyrholm.

Avisen Danmark møder ham i foyeren i DR’s koncerthus, imens Dansk Industri holder sit årlige topmøde lige ved siden af. Topmødet er plastret til i bæredygtighed og grønne dagsordener, der omfavnes af de fremmødte topfolk fra erhvervslivet og en stribe ministre fra S-regeringen.

- Vi har regeringer, som bliver meget ambitiøse, og et erhvervsliv, der ser muligheder i stedet for omkostninger. Det er ikke bare i Danmark. Det er en global bevægelse, der er i gang, siger Morten Dyrholm, som forventer et nyt skred i New York i næste uge.

Annonce
Vestas-direktør Morten Dyrholm får fem hektiske dage i New York under den kommende uges klimatopmøde. Pr-foto

Mere ambitiøse mål

- Det er et sted, hvor alle verdens lande skal fremlægge deres konkrete handleplaner under Paris-aftalen (juridisk bindende klimaaftale vedtaget af FN’s 196 medlemslande tilbage i 2015, red.). Jeg vil vædde med, at langt de fleste af de planer indeholder nogle meget mere ambitiøse, vedvarende energimål, end vi har i øjeblikket, siger Morten Dyrholm.

Det er her, den danske regering, anført af statsminister Mette Frederiksen (S), vil vække opsigt med sin målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede inden 2030.

Frederiksen vil sikkert også nævne, at Danmark så sent som sidste søndag slog en bemærkelsesværdig rekord: For første gang nogensinde producerede vindmøller mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Den overskydende strøm blev solgt til udlandet.

- Jeg ved ikke, om den brede befolkning ved det, men Danmark har et enormt stærkt navn i udlandet til trods for vores lille størrelse. Vi er det land, som alle andre lande sammenligner sig med på det her område. Det betyder utroligt meget at komme ud med den danske vidensbase til markeder, hvor der slet ikke er vindmøller i dag, siger Morten Dyrholm.

Skelsættende år

For vindmølleindustrien er 2019 på flere måder et skelsættende år. Det er også nu, de første vindmølleprojekter, der ikke har krævet offentlig støtte, er kommet til verden.

I sommer vandt Vestas en ordre på vindmøller til Hirtshals Havnefond, som er et rent privat projekt. Næsten samtidig indløb en britisk ordre til en stor vindmøllepark, der bliver den første i Storbritannien, som etableres uden direkte finansiel støtte.

- Vi er blevet så omkostningseffektive, at der ikke længere er den tunge diskussion om subsidier, som der ellers har været i alle de 13 år, jeg har arbejdet for Vestas, siger Morten Dyrholm.

Den milepæl cementerer en udvikling, som har været undervejs i de seneste år, men som nu står klart for Vestas-direktøren:

- Der er skabt nogle nye, økonomiske dynamikker, som gør det utroligt spændende at arbejde med vedvarende energi lige nu.

Investorer skifter hest

Det skyldes, at de helt tunge - og ofte konservative - investorer som pensionskasser og investeringsselskaber nu kaster sig helhjertet sig ind i klimavenlige projekter med store milliardbeløb.

- Det skifte begyndte for et par år siden, og det handlede ikke så meget om, at nu skulle de være grønne. Det var en helt almindelig risikobetragtning, for hvor er risikoen højest, når du investerer penge? Er det i kul, som skal graves op om 20 år, eller er det i de vindmøller, der skal stilles op til næste år? Ud fra den betragtning ser risikoligningen bare helt anderledes ud nu, siger Morten Dyrholm og tilføjer:

- Verden skal ikke bruge kul om 20 år. Derfor er det logisk, at det er tid til at skifte investeringsfokus.

Han er synligt tilfreds med, at han i mindre grad skal rejse rundt og bede om statsstøtte, men kan fokusere på den næste store udfordring. Kompleksiteten i at udskifte stabile kulkraftværker med vind- eller solenergi, der fra minut til minut er afhængig af vejrliget, må ikke undervurderes.

- Vi skal binde energisystemerne sammen, så de passer til vedvarende energi frem for kul. Drømmen er, at man kan udvikle et vedvarende energisystem, som du kan styre ligesom et kulkraftværk. Og når man fortæller, at det skal producere, så skal det være til den billigst mulige kilowatt-pris, siger Morten Dyrholm.

Total elektrificering

Han kommer selv ind på rekorden med de 130 procent vindmøllestrøm sidste søndag.

- Men på de vindstille dage må vi importere fra andre kilder, også fra kul. Målet er at opnå et system, hvor vi får 100 procent grøn elektricitet, og at den elektricitet kan bruges i resten af energisystemet: I varmesektoren, til industrielle processer og hele transportsektoren. Det vil skabe den totale elektrificering af samfundet, og det er der, vi skal hen, hvis vi skal opnå en 70 procents-reduktion i 2030, siger Morten Dyrholm.

Vejen derhen er besværlig, for mange af teknologierne til at indrette sådan et system er slet ikke opfundet.

- Hos Vestas vil vi gerne levere mere stabil strøm. Vi kan sagtens forudse, om vinden blæser, men vi vil også gerne kunne levere, når det ikke blæser. Derfor har vi lanceret hybridsystemer, hvor vi kombinerer vind, sol og batterier for at sikre energiproduktionen. Det er her, at alle de nye teknologier og virksomheder vil opstå, siger Morten Dyrholm.

Vestas er i dag en global virksomhed med cirka 25.000 ansatte, hvoraf omkring 4500 arbejder i Danmark. Morten Dyrholm lægger ikke skjul på, at de danske klimamålsætninger har fået Vestas til at lægge ekstra kræfter i næste uges klimatopmøde, hvor Danmark i øvrigt er blevet bedt om at lede et særligt energispor.

- Hvis vi er de første til at vise, hvordan vi får brugt al den grønne strøm i energisystemet, så venter der et enormt eventyr for Danmark. Du kan ikke finde et land i verden, der har bedre forudsætninger for det, konstaterer Morten Dyrholm.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce