Annonce
Erhverv

Nyt gennembrud for vindmøller: Nu kan de rejses uden statsstøtte

Sidste søndag producerede vindmøller for første gang nogensinde mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Arkivfoto: Annelene Petersen
Verdens energiministre er i næste uge til klimatopmøde i New York, og det samme er danske Vestas, der langt om længe kan sælge vindmøller uden at bede om statsstøtte. Avisen Danmark mødte Vestas-direktør Morten Dyrholm, inden han tog til USA.

Klima: Den kommende uges klimatopmøde i New York bliver barsk for Morten Dyrholm fra Vestas.

- Jeg kommer til at arbejde fra morgen til midnat i fem dage, og så forsøger jeg at dække så meget territorium, som jeg overhovedet kan, siger den 41-årige direktør, der har særligt ansvar for Vestas' kommunikation, herunder med stater og interesseorganisationer.

Den danske vindmøllegigant er verdens største inden for sit felt, omsatte sidste år for 76 milliarder kroner og solgte 3729 vindmøller.

Vestas har produceret vindmøller i 40 år, men der har aldrig været så stor opmærksomhed om vedvarende energi, som der er nu. Det kan Morten Dyrholm aflæse af sin mødekalender.

- New York giver en unik mulighed for at netværke med folk, der er interessante for os. Det er samtlige af jordens energiministre, der er samlet på ét sted, og der kommer til at ske meget i alle de markeder, vi er i, siger Morten Dyrholm.

Avisen Danmark møder ham i foyeren i DR’s koncerthus, imens Dansk Industri holder sit årlige topmøde lige ved siden af. Topmødet er plastret til i bæredygtighed og grønne dagsordener, der omfavnes af de fremmødte topfolk fra erhvervslivet og en stribe ministre fra S-regeringen.

- Vi har regeringer, som bliver meget ambitiøse, og et erhvervsliv, der ser muligheder i stedet for omkostninger. Det er ikke bare i Danmark. Det er en global bevægelse, der er i gang, siger Morten Dyrholm, som forventer et nyt skred i New York i næste uge.

Annonce
Vestas-direktør Morten Dyrholm får fem hektiske dage i New York under den kommende uges klimatopmøde. Pr-foto

Mere ambitiøse mål

- Det er et sted, hvor alle verdens lande skal fremlægge deres konkrete handleplaner under Paris-aftalen (juridisk bindende klimaaftale vedtaget af FN’s 196 medlemslande tilbage i 2015, red.). Jeg vil vædde med, at langt de fleste af de planer indeholder nogle meget mere ambitiøse, vedvarende energimål, end vi har i øjeblikket, siger Morten Dyrholm.

Det er her, den danske regering, anført af statsminister Mette Frederiksen (S), vil vække opsigt med sin målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede inden 2030.

Frederiksen vil sikkert også nævne, at Danmark så sent som sidste søndag slog en bemærkelsesværdig rekord: For første gang nogensinde producerede vindmøller mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Den overskydende strøm blev solgt til udlandet.

- Jeg ved ikke, om den brede befolkning ved det, men Danmark har et enormt stærkt navn i udlandet til trods for vores lille størrelse. Vi er det land, som alle andre lande sammenligner sig med på det her område. Det betyder utroligt meget at komme ud med den danske vidensbase til markeder, hvor der slet ikke er vindmøller i dag, siger Morten Dyrholm.

Skelsættende år

For vindmølleindustrien er 2019 på flere måder et skelsættende år. Det er også nu, de første vindmølleprojekter, der ikke har krævet offentlig støtte, er kommet til verden.

I sommer vandt Vestas en ordre på vindmøller til Hirtshals Havnefond, som er et rent privat projekt. Næsten samtidig indløb en britisk ordre til en stor vindmøllepark, der bliver den første i Storbritannien, som etableres uden direkte finansiel støtte.

- Vi er blevet så omkostningseffektive, at der ikke længere er den tunge diskussion om subsidier, som der ellers har været i alle de 13 år, jeg har arbejdet for Vestas, siger Morten Dyrholm.

Den milepæl cementerer en udvikling, som har været undervejs i de seneste år, men som nu står klart for Vestas-direktøren:

- Der er skabt nogle nye, økonomiske dynamikker, som gør det utroligt spændende at arbejde med vedvarende energi lige nu.

Investorer skifter hest

Det skyldes, at de helt tunge - og ofte konservative - investorer som pensionskasser og investeringsselskaber nu kaster sig helhjertet sig ind i klimavenlige projekter med store milliardbeløb.

- Det skifte begyndte for et par år siden, og det handlede ikke så meget om, at nu skulle de være grønne. Det var en helt almindelig risikobetragtning, for hvor er risikoen højest, når du investerer penge? Er det i kul, som skal graves op om 20 år, eller er det i de vindmøller, der skal stilles op til næste år? Ud fra den betragtning ser risikoligningen bare helt anderledes ud nu, siger Morten Dyrholm og tilføjer:

- Verden skal ikke bruge kul om 20 år. Derfor er det logisk, at det er tid til at skifte investeringsfokus.

Han er synligt tilfreds med, at han i mindre grad skal rejse rundt og bede om statsstøtte, men kan fokusere på den næste store udfordring. Kompleksiteten i at udskifte stabile kulkraftværker med vind- eller solenergi, der fra minut til minut er afhængig af vejrliget, må ikke undervurderes.

- Vi skal binde energisystemerne sammen, så de passer til vedvarende energi frem for kul. Drømmen er, at man kan udvikle et vedvarende energisystem, som du kan styre ligesom et kulkraftværk. Og når man fortæller, at det skal producere, så skal det være til den billigst mulige kilowatt-pris, siger Morten Dyrholm.

Total elektrificering

Han kommer selv ind på rekorden med de 130 procent vindmøllestrøm sidste søndag.

- Men på de vindstille dage må vi importere fra andre kilder, også fra kul. Målet er at opnå et system, hvor vi får 100 procent grøn elektricitet, og at den elektricitet kan bruges i resten af energisystemet: I varmesektoren, til industrielle processer og hele transportsektoren. Det vil skabe den totale elektrificering af samfundet, og det er der, vi skal hen, hvis vi skal opnå en 70 procents-reduktion i 2030, siger Morten Dyrholm.

Vejen derhen er besværlig, for mange af teknologierne til at indrette sådan et system er slet ikke opfundet.

- Hos Vestas vil vi gerne levere mere stabil strøm. Vi kan sagtens forudse, om vinden blæser, men vi vil også gerne kunne levere, når det ikke blæser. Derfor har vi lanceret hybridsystemer, hvor vi kombinerer vind, sol og batterier for at sikre energiproduktionen. Det er her, at alle de nye teknologier og virksomheder vil opstå, siger Morten Dyrholm.

Vestas er i dag en global virksomhed med cirka 25.000 ansatte, hvoraf omkring 4500 arbejder i Danmark. Morten Dyrholm lægger ikke skjul på, at de danske klimamålsætninger har fået Vestas til at lægge ekstra kræfter i næste uges klimatopmøde, hvor Danmark i øvrigt er blevet bedt om at lede et særligt energispor.

- Hvis vi er de første til at vise, hvordan vi får brugt al den grønne strøm i energisystemet, så venter der et enormt eventyr for Danmark. Du kan ikke finde et land i verden, der har bedre forudsætninger for det, konstaterer Morten Dyrholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];