Annonce
Holstebro

Nyt angreb på Lystbækgaard: Ni lam dræbt af rovdyr

Fårehyrde Berit Kiilerich med får og lam har efter det første angreb i påsken fortalt, at hendes får og lam er stressede og angste. Arkivfoto: Morten Melhede
Ni, måske ti lam, blev torsdag dræbt af et rovdyr på Lystbækgaard. Det fortæller vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen.

Ulfborg: Det er kun to uger siden, at 36 får og lam blev dræbt på Lystbækgaard i et angreb. Nu har der været et nyt angreb, hvor ni lam er blevet dræbt af et rovdyr.

- Det er sjældent, at vi ser ulve angribe så små dyr, som ved dette angreb, siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen i Vestjylland.

Når der er tale om angreb på får, vil der typisk være flere bidemærker i dyrene - det kan være både i struben og i baglårene.

- De lam, der var blevet angrebet, var bidt nedover ryggen og lidt i struben, fortæller Jens Henrik Jakobsen, som ikke vil vurdere, om det er ulve eller andre rovdyr, der har været på jagt.

Man fandt ni lam dræbt, men ifølge vildtkonsulenten er der nogen, som har set et tiende dyr, som skulle være blevet angrebet. Det er dog et dyr, som man ikke har fundet.

- Der er tale om to forskellige fårefolde ved de to angreb, men i begge tilfælde har hegnet ikke været ulvesikret, siger Jens Henrik Jakobsen.

Vildtkonsulenten fortæller også, at han efter angrebet har taget DNA-prøver, som der nu venter svar på. Der kan gå op til seks uger, inden de prøver er klar, hvor man altså kan få svar på, om der er tale om et ulveangreb.

Det har ikke været muligt at træffe fårehyrde Berit Kiilerich, som ejer fårene, men efter angrebet i påsken fortalte hun, at dyrene var: "angste, stressede og nervøse". Hun påtænkte derfor at sove i en bil i nærheden af dyrene.

Angrebet er det tredje på én måned. Det er knap en måned siden, at Storålam havde et rovdyrangreb mod deres dyr. Natten til onsdag den 3. april blev 16 får fundet bidt ihjel i en fårefold i Sandfærd Plantage, og yderligere ni måtte aflives efter det, som indehaver Jørgen Blazejewicz er overbevist om, var et ulveangreb.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce