Annonce
Erhverv

Nykredit indfører negative renter for store opsparinger

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Nykredit er den seneste af en stribe banker, der indfører negative renter for private bankkunder.

Nykredit indfører negative renter for kunder, der har mere end 750.000 kroner stående på deres konto.

Kunderne vil skulle betale en negativ rente på minus 0,75 procent for beløbet over 750.000, oplyser Nykredit til Børsen.

Det er samme model, som en stribe banker i Danmark allerede har eller er på vej til at indføre. Det gælder banker som Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Spar Nord.

Ændringen hos Nykredit træder i kraft 1. marts. Banken ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder der bliver ramt.

Henrik Rasmussen, der er direktør i Nykredit Bank, forklarer beslutningen med, at renterne de seneste år har været i minus.

Det betyder, at Nykredit skal betale for at have overskydende penge hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

- De seneste år har de finansielle markeder været ramt af et negative renter, og det har på den positive side givet de danske boligejere mulighed for at låne til rekordlave renter og dermed spare mange penge hver måned.

- Men de lave renter i hele Europa betyder også, at vi som bank siden 2016 har betalt negativ rente af de penge, vi har stående i Nationalbanken.

- Da lavrentemiljøet ser ud til at fortsætte nogle år endnu, indfører vi nu negative renter for kunder, der har mange penge stående på kontoen, siger Henrik Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Blandt de største banker i Danmark er Danske Bank den eneste, som endnu ikke har varslet negative renter for private.

Hvis alle banker indfører negative renter for kunder med over 750.000 kroner, vil over 160.000 kunder blive ramt.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der er fra 2017. Billedet kan dermed have ændret sig siden. Samtidig er der det forbehold, at den enkelte kan have sine penge fordelt på flere banker.

Mens det er et relativt nyt fænomen at skulle betale for, at bankerne passer på opsparingen, har det de seneste år omvendt været normalen for mange virksomheder at betale for at have penge stående.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Børsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce