Annonce
Læserbrev

Nye ulvehvalpe. Kræver bedre forvaltning

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne, fremhæver Erik Poulsen. Arkivfoto: ulvetracking.dk/Scanpix 2017

Debat: Nyheden om en større flok ulvehvalpe i Stråsø Plantage minder meget om den tilsvarende nyhed i juli 2017. Det er præcist samme lokation som hunulvens fødested, hvor den sammen med syv andre hvalpe kom til verden for to år siden.

Det daværende Stråsø-kobbel stod bag stribevis af angreb på husdyr, men rykkede i løbet af sommeren 2018 tilsyneladende helt eller delvist ud af området. Mindst fem af hvalpene er således efterfølgende registreret i Slesvig-Holsten, hvor en af dem fortsat jages som erklæret problemulv.

Det nye Stråsø-par er mistænkt for at stå bag forårets mange blodige angreb på naturplejefår og kødkvæg i og omkring Stråsø Plantage, men den forøgede risiko for områdets husdyrholdere forholder Miljøstyrelsens pressemeddelelse sig ikke til.

I 2017 fik hvalpe-nyheden ellers et stort flertal i Folketinget til at kræve en revision af den danske forvaltningsplan for ulv. Det skete så bare ikke under de to miljø- og fødevareministre, der har siddet med ansvaret efterfølgende. Og spørgsmålet er, om en spritny, socialdemokratisk minister nu er klar til at løfte opgaven.

Det burde være lettere, da både EU og vores store naboland mod syd, som vi deler ulvebestand med, siden har rykket sig markant i retning af en anderledes forvaltning.

EU drøfter nu bæredygtig jagt som et forvaltningsinstrument i forhold til de store rovdyr, herunder deres sameksistens med mennesker. I flere EU-lande er jagt på ulv allerede en metode til at regulere bestanden.

Tysklands regering diskuterer også lovgivningen omkring ulve. Et nyligt fremlagt forslag handler om at balancere husdyrinteresser med rovdyrs fredningsniveau. Det anbefales blandt andet at overveje regulering af ulvene ved at fjerne hele familiekobler, indtil drabene på husdyr stilner af.

Dét burde være sket i den vestjyske ulvezone, allerede inden de første hvalpe blev født i 2017. Muligheden bør også være med i den værktøjskasse, som den nye minister for området forhåbentlig finder frem, inden vi igen skal opleve massive angreb på husdyr i og omkring ulvezonen.

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne. Og hvor de har gode, uproblematiske forhold at vokse op under.

Annonce
Muligheden for at regulere ulvebestanden bør være med i den værktøjskasse, som den nye minister får, foreslår Erik Poulsen. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce