Læserbrev

Nye ulvehvalpe. Kræver bedre forvaltning

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne, fremhæver Erik Poulsen. Arkivfoto: ulvetracking.dk/Scanpix 2017

Debat: Nyheden om en større flok ulvehvalpe i Stråsø Plantage minder meget om den tilsvarende nyhed i juli 2017. Det er præcist samme lokation som hunulvens fødested, hvor den sammen med syv andre hvalpe kom til verden for to år siden.

Det daværende Stråsø-kobbel stod bag stribevis af angreb på husdyr, men rykkede i løbet af sommeren 2018 tilsyneladende helt eller delvist ud af området. Mindst fem af hvalpene er således efterfølgende registreret i Slesvig-Holsten, hvor en af dem fortsat jages som erklæret problemulv.

Det nye Stråsø-par er mistænkt for at stå bag forårets mange blodige angreb på naturplejefår og kødkvæg i og omkring Stråsø Plantage, men den forøgede risiko for områdets husdyrholdere forholder Miljøstyrelsens pressemeddelelse sig ikke til.

I 2017 fik hvalpe-nyheden ellers et stort flertal i Folketinget til at kræve en revision af den danske forvaltningsplan for ulv. Det skete så bare ikke under de to miljø- og fødevareministre, der har siddet med ansvaret efterfølgende. Og spørgsmålet er, om en spritny, socialdemokratisk minister nu er klar til at løfte opgaven.

Det burde være lettere, da både EU og vores store naboland mod syd, som vi deler ulvebestand med, siden har rykket sig markant i retning af en anderledes forvaltning.

EU drøfter nu bæredygtig jagt som et forvaltningsinstrument i forhold til de store rovdyr, herunder deres sameksistens med mennesker. I flere EU-lande er jagt på ulv allerede en metode til at regulere bestanden.

Tysklands regering diskuterer også lovgivningen omkring ulve. Et nyligt fremlagt forslag handler om at balancere husdyrinteresser med rovdyrs fredningsniveau. Det anbefales blandt andet at overveje regulering af ulvene ved at fjerne hele familiekobler, indtil drabene på husdyr stilner af.

Dét burde være sket i den vestjyske ulvezone, allerede inden de første hvalpe blev født i 2017. Muligheden bør også være med i den værktøjskasse, som den nye minister for området forhåbentlig finder frem, inden vi igen skal opleve massive angreb på husdyr i og omkring ulvezonen.

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne. Og hvor de har gode, uproblematiske forhold at vokse op under.

Muligheden for at regulere ulvebestanden bør være med i den værktøjskasse, som den nye minister får, foreslår Erik Poulsen. Foto: Mads Dalegaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro For abonnenter

Forurenet jord fra hele landet havner i Holstebro

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Annonce