Annonce
Klima

Nye superbatterier på vej: 1000 km på en enkelt opladning

Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen, Verdens Bedste Nyheder
En ny teknologi giver nu mulighed for, at fremtidens batterier om få år kan indeholde meget mere energi. El-biler forventes at få langt længere rækkevidde, og det kan blive et gennembrud i klimaindsatsen.

Et hold af forskere i Australien har nu taget patent på en ny teknologi, der kan få de kendte litium-ion-batterier til at holde fem gange længere på hver opladning.

Det er et internationalt hold af forskere ved Monash University i Melbourne, der står bag opfindelsen, og deres studie er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. Ved at bruge svovl i batterierne har man kunne gøre batterierne mere effektive, men udfordringen har været, at de rent fysisk gik hurtigere i stykker ved opladning, fordi dele af batteriet udvidede sig og trak sig sammen. Det er det problem, det nu er lykkedes at undgå, så batterierne stadig har næsten 100 pct. kapacitet efter 200 genopladninger.

De første prototyper af batterierne er blevet produceret af det tyske Fraunhofer Institute for Material and Beam Technology, og de skal nu testes yderligere i Australien i starten af året.

Annonce

Over 1000 km på en opladning

Hvis den nye batteriteknologi slår igennem, forventes det at betyde, at en smartphone vil kunne holde fem dage på en enkelt opladning, og at en el-bil vil kunne køre over 1000 kilometer, før den skal lades op, skriver Monash University. Det har især stor betydning, da bekymringer om at bilens batteri måske løber tør for strøm langt fra en ladestation er en af de største grunde til, at nogle holder sig tilbage fra at købe en elbil. Og overgangen til elbiler der kører på vedvarende energi er en vigtig indsats mod klimaforandringerne. Det skriver det anerkendte klimamedie Carbon Brief.

Ifølge professor Matthew Hill, der var med til at udvikle teknologien, er de nye batterier også bedre for miljøet end de gamle. Alt er dog ikke rosenrødt, for de nye litium-svovl-batterier vil stadig kræve brugen af store mængder litium. Efterspørgslen efter grundstoffet er eksploderet i de senere år, og det belaster miljøet de steder, litium udvindes. Blandt andet har det medført vandmangel nogle steder, fordi udvindingen af litium kræver store mængder vand.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce