Holstebro

Færre indbrud: Laveste antal indbrud i fem år

Nabohjælp er noget af det, som er bedst, hvis man vil undgå indbrud. Derfor opfordrer Morten Bujakewitz til, at så mange som muligt tilmelder sig. Genrefoto: Kim Haugaard
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er færre indbrud i Holstebro. Vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz mener, at det er positivt, der er færre indbrud. Han tror, der er flere faktorer, som spiller ind.

HOLSTEBRO: Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fortsat er færre holstebroere, som oplever at vende hjem til et indbrud. Tal fra Danmarks Statstik viser, at antallet af indbrud er faldet fra 66 i andet kvartal 2018 til 32 i andet kvartal 2019. Det er et fald på 48 procent.

- Jeg tror, at der er flere forskellige ting, som spiller ind. Der er ingen tvivl om, at forebyggelsen er blevet bedre, og der er mange, som har tilmeldt sig nabohjælp, det har uden tvivl en effekt, siger Morten Bujakewitz, der er vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Tallene fra Danmarks Statistik er på landsplan på det laveste niveau siden 1995, hvor Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere.

- Det kan også have en betydning, at vi det seneste stykke tid har set, at der er flere omrejsende kriminelle. Det ser også ud til, at den kriminelle adfærd har ændret sig, siger vicepolitiinspektøren.

Han peger på, at noget af det som indbrudstyvene er mest bange for er, at blive opdaget, så det hjælper at få naboerne til at holde øje, hvis man er bortrejst.

- Den seneste tid har der været meget fokus på forebyggelse og på nabohjælp. Det er noget, som vi ved virker, siger han.

Antallet af indbrud

Antallet af indbrud er fortsat faldende. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I årets to første kvartaler var der 63 indbrud i private beboelser. Det var 2015, der havde rekorden indtil i år med 80 indbrud i årets første to kvartaler.

Sidste år har den kedelige rekord med flest indbrud i årets første to kvartaler, hvor der blev begået 114 indbrud. Tallet var i 2017 og 2016 på henholdsvis 100 og 112.

Sommerferien er travl for tyve

Det er ikke kun i julen og i den mørke tid, at der sker mange indbrud. Det er også i sommerferien, hvor mange danskere holder ferie, og lader deres hus stå tomt.

- Der sker typisk mange indbrud i juli måned, men gode naboer er en af de bedste måder at beskytte sig mod tyven på. Naboer, der hilser på ukendte ansigter og spørger ind til deres ærinde på vejen, stresser en indbrudstyv, og vi ved, at aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert femte indbrud. Derfor er vi ekstra glade her i sommerferien for de mange nabohjælpere over hele landet, siger Emilie Birk Jørgensen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Det er også noget, som vicepolitiinspektøren kan genkende:

- Vi forsøger, når vi kommer ud til et indbrud, at hjælpe med råd om forebyggelse, og hvad man kan gøre for at sikre i fremtiden. Vi gør desuden meget ud af, at vi kommer i en politibil og i uniform, så man kan se, at vi tager det alvorligt, siger han.

Trygfonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag indsatsen "Bo trygt", der har den målsætning, at antallet af indbrud skal reduceres fra over 30.000 til under 10.000 om året.

I Midt- og Vestjylland blev der i andet kvartal 2018 begået 670 indbrud mod 440 i 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce