Annonce
Holstebro

Færre indbrud: Laveste antal indbrud i fem år

Nabohjælp er noget af det, som er bedst, hvis man vil undgå indbrud. Derfor opfordrer Morten Bujakewitz til, at så mange som muligt tilmelder sig. Genrefoto: Kim Haugaard
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er færre indbrud i Holstebro. Vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz mener, at det er positivt, der er færre indbrud. Han tror, der er flere faktorer, som spiller ind.

HOLSTEBRO: Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fortsat er færre holstebroere, som oplever at vende hjem til et indbrud. Tal fra Danmarks Statstik viser, at antallet af indbrud er faldet fra 66 i andet kvartal 2018 til 32 i andet kvartal 2019. Det er et fald på 48 procent.

- Jeg tror, at der er flere forskellige ting, som spiller ind. Der er ingen tvivl om, at forebyggelsen er blevet bedre, og der er mange, som har tilmeldt sig nabohjælp, det har uden tvivl en effekt, siger Morten Bujakewitz, der er vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Tallene fra Danmarks Statistik er på landsplan på det laveste niveau siden 1995, hvor Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere.

- Det kan også have en betydning, at vi det seneste stykke tid har set, at der er flere omrejsende kriminelle. Det ser også ud til, at den kriminelle adfærd har ændret sig, siger vicepolitiinspektøren.

Han peger på, at noget af det som indbrudstyvene er mest bange for er, at blive opdaget, så det hjælper at få naboerne til at holde øje, hvis man er bortrejst.

- Den seneste tid har der været meget fokus på forebyggelse og på nabohjælp. Det er noget, som vi ved virker, siger han.

Annonce

Antallet af indbrud

Antallet af indbrud er fortsat faldende. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I årets to første kvartaler var der 63 indbrud i private beboelser. Det var 2015, der havde rekorden indtil i år med 80 indbrud i årets første to kvartaler.

Sidste år har den kedelige rekord med flest indbrud i årets første to kvartaler, hvor der blev begået 114 indbrud. Tallet var i 2017 og 2016 på henholdsvis 100 og 112.

Sommerferien er travl for tyve

Det er ikke kun i julen og i den mørke tid, at der sker mange indbrud. Det er også i sommerferien, hvor mange danskere holder ferie, og lader deres hus stå tomt.

- Der sker typisk mange indbrud i juli måned, men gode naboer er en af de bedste måder at beskytte sig mod tyven på. Naboer, der hilser på ukendte ansigter og spørger ind til deres ærinde på vejen, stresser en indbrudstyv, og vi ved, at aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert femte indbrud. Derfor er vi ekstra glade her i sommerferien for de mange nabohjælpere over hele landet, siger Emilie Birk Jørgensen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Det er også noget, som vicepolitiinspektøren kan genkende:

- Vi forsøger, når vi kommer ud til et indbrud, at hjælpe med råd om forebyggelse, og hvad man kan gøre for at sikre i fremtiden. Vi gør desuden meget ud af, at vi kommer i en politibil og i uniform, så man kan se, at vi tager det alvorligt, siger han.

Trygfonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag indsatsen "Bo trygt", der har den målsætning, at antallet af indbrud skal reduceres fra over 30.000 til under 10.000 om året.

I Midt- og Vestjylland blev der i andet kvartal 2018 begået 670 indbrud mod 440 i 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce