Annonce
Holstebro

Ny undersøgelse slår fast: Mobning i ungdomsårene kan give angst og depression i voksenlivet

Mobning har ikke kun negative konsekvenser på den korte bane. Også på længere sigt er de, der er blevet mobbet, i risiko for at opleve sundhedsmæssige konsekvenser. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Der er større risiko for, at man oplever depressive symptomer som voksen, hvis man som ung er blevet mobbet. Det er konklusionen på en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicin ved Hospitalsenheden Vest.

Nordvestjylland: Risikoen for at få angst og depression i voksenlivet er tæt på tre gange så høj, hvis man er blevet mobbet i ungdomsårene.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Arbejdsmedicin ved Hospitalsenheden Vest. Undersøgelsen har kørt siden 2004, hvor cirka 7.000 unge fra det gamle Ringkøbing Amt har svaret på spørgeskemaer omkring mobning.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af dem, der som 28-årige har oplevet depressive symptomer og angst, har været udsat for mobning, da de var yngre.

- Vi kan se, at mobning kan medføre mentale helbredsproblemer, og det kan naturligvis have store konsekvenser for den enkelte, men også for hele samfundet. For oplever man angst og depression, kan det betyde, at det ikke er så let at skulle passe et arbejde, siger Trine Nøhr Winding, der er lektor og ph.d ved Arbejdsmedicin ved Hospitalsenheden Vest.

Hun hæfter sig især ved, at mobning ikke kun kommer med store mentale regninger på den korte bane, men at det ligger i bagagen i mange år hos dem, der har været udsat for mobningen.

- Det er trist og lidt skræmmende at se, at mobning forfølger en på den måde. Vi havde måske håbet på, at de depressive symptomer ville forsvinde lidt med tiden, men det er ikke tilfældet, siger Trine Nøhr Winding

Annonce

Vigtig undersøgelse

At mobning kan have sociale og psykiske konsekvenser, kommer næppe bag på ret mange. Der er lavet flere studier, der viser den slags. Men det er første gang, der bliver lavet undersøgelser, der kortlægger konsekvenserne på den lidt længere bane.

Her er resultaterne dog heller ikke overraskende for Trine Nøhr Winding. Det var hypotesen inden undersøgelsen, at mobning i flere tilfælde vil sætte sig som ar på sjælden, også efter overgangen til voksenlivet.


Det gjorde vi, fordi der kan være stor forskel på, hvad folk opfatter som mobning. Og uanset hvor ens tærskel går, er mobning slemt for den, der oplever det, og de negative konsekvenser følger med.

Trine Nøhr Winding, ph.d ved Arbejdsmedicin ved Hospitalsenheden Vest.


Det har dog ikke gjort studiet mindre værdifuldt. Ifølge Trine Nøhr Winding har det været vigtigt at have en dansk undersøgelse, der sætter tykke streger under problemet.

- For at finde ud af hvad der kan og skal gøres, er det nødvendigt at få klarlagt præcist, hvordan tingene rent faktisk ser ud, og hvilke konsekvenser der er på længere sigt, og det har vi gjort med den her undersøgelse, fortæller hun.

Annonce

Forskel på mobning

I undersøgelsen blev de unge deltagere spurgt som 15-årige om deres oplevelser med mobning. Det samme blev de igen som 18-årige og så en sidste gang i slutningen af 20’erne.

Trine Nøhr Winding fortæller, at det er omkring 11-årsalderen, at flest føler sig mobbede. Derfra falder mængden af mobning, men hårdheden af det stiger.

- Når vi har snakket med deltagerne, hører vi, at mobningen med årene bliver af en lidt anden karakter, og at det bliver hårdere og mere alvorligt.

Der er ikke taget højde for, hvornår der er tale om mobning i undersøgelsen. Deltagerne er blevet spurgt, om de har oplevet det og i hvilket omfang, og så måtte de selv definere, om det var mobning eller ej.

- Det gjorde vi, fordi der kan være stor forskel på, hvad folk opfatter som mobning. Og uanset hvor ens tærskel går, er mobning slemt for den, der oplever det, og de negative konsekvenser følger med, siger Trine Nøhr Winding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce