Annonce
Holstebro

Nyt byggeri: Ny sosu-skole på vej til Holstebro

En ny SOSU-skole er på vej til Holstebro. Pressefoto
En ny sosu-skole er på vej til Holstebro by. Murerfirmaet Jens Jensen har vundet konkurrencen om at opføre den.

Holstebro: Efter fem år med at undervise kommende sosu-hjælpere, -assistenter og pædagogiske assistenter i pavillioner ved UCH i Holstebro, trænger man nu til mere faste rammer for eleverne.

- De var ved at være nedslidte. Og vi er ved at have så mange elever her i Struer, Lemvig og Holstebro, der skal have en skole, som kan rumme dem, forklarer Jytte Didriksen (S), medlem af bestyrelsen for Social- og Sundheds Skolen i Herning og Holstebro.

Derfor har man i snart to år arbejdet med planerne om et nybyggeri - en ny skole - i Holstebro.

For et halvt år siden blev der derfor udskrevet en konkurrence, der skulle afgøre hvem, der skal stå for byggeriet. Den konkurrence er nu afgjort.

Det bliver firmaet Jens Jensen, Murer & Entreprenør, der sammen med Søren Andersen Arkitekter, Gjørtz Arkitekter og Oluf Jørgensen har vundet totalentreprisen, som tre entreprisevirksomheder havde budt ind på.

- Det er rigtig, at vi har vundet totalentreprisen. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, siger Jan Bodilsen, direktør for Jens Jensen Murer- Og Entreprenør.

Annonce
Sosu-elever og pædagogiske assistenter får 3000 nye kvadratmeter at boltre sig på, når den nye skole står færdig i 2021. Pressefoto

Den nye skole

Bygningen, der kommer til at være i tre etager, bliver efter planerne dagligt undervisningssted for 200 elever og 25 undervisere. Den 3000 kvadratmeter store bygning kommer til at ligge ved siden af UCH's bygninger på Døesvej.

- Vi glæder os til at give de mange elever i Holstebro endnu bedre rammer for en god uddannelse på Social- og SundhedsSkolen, siger Mads Schmidt Haagesen, direktør på Social og Sundhedsskolen i Herning, der står som bygherre på projektet.

Budgettet for byggeriet ligger på 55 millioner.

- Men det ender med at koste 60 millioner, da man altid - rent teknisk - regner med 5-8 procent udforudsete udgifter, siger han.

Første spadestik sker i løbet af februar næste år, og man forventer, at byggeriet står færdigt i foråret 2021.

- Det bliver en lidt speciel konstruktion, hvor det bliver træ i stedet for beton i de primære konstruktioner - både for at give et bedre indeklima og for at gøre byggeriet bæredygtigt, siger Mads Schmidt Haagesen.

Han fortæller, at uddannelsen har ventet indtil nu med at bygge nyt, fordi man har afventet effekten af erhvervsuddannelsesreformen, der for tre år siden kortvarigt efterlod skolen med en strukturel nedgang i antallet af elever.

- Vi ville nemt kunne komme til at bygge for småt, siger direktøren.

Den nye kommer til at ligge på Døesvej - ved et areal, hvor der indtil nu delvist har været p-plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce