Annonce
Kultur

Ny serie fra manden bag 'Turbomodul': Om at flygte fra sit ophav og komme hjem igen

Den dysfunktionelle familie fra Thy. Fra venstre Kasper Gross, Sofie Stougaard, Miri-Ann Beuchel, Charter McCloskey, Karen-Lis Ahrenkiel og Uffe Rørbæk. Foto: Grasvaerk
Instruktøren Lars Therkildsen har lavet tv-serie om en dysfunktionel familie, hvor alt går i ring.

Tv-serie: Hvad sker der egentlig, når vi mødes i familien? Måske kan vi alle nikke genkendende til hændelser, der går igen. I en ny dansk komedieserie bliver det emne taget op.

Bag den står Lars T. Therkildsen, der også har skabt komedieserierne fra TV2/Zulu og TV2/Play, "Turbomodul" og "Jacob Ditzel", sammen med Charter McCloskey. De to venner kommer oprindeligt fra Thy og bor nu i henholdsvis Hinnerup og København.

"Helved" hedder den nye serie, der kan ses på streamingtjenesten Amazon fra 20. september.

- De seks afsnit er en klaustrofobisk og næsten mareridtslignende loop-komedie, der udspiller sig på en forfalden slægtsgård i det mørke Jylland - hvad nogen ville betegne som helvede, siger Lars Therkildsen.

Annonce

"Helved"

"Helved" er en serie i seks afsnit på cirka et kvarter hver. Den findes også med engelske tekster. Serien bliver sendt på streamingtjenesten Amazon fra 20. september.

Den er produceret af Grasværk, et kreativt produktionsselskab baseret i Aarhus. "Helved" er støttet af New Danish Screen ved Det Danske Filminstitut.

Medvirkende:

Charter McCloskey - Albert

Uffe Rørbæk - Jens

Sofie Stougaard - Jytte

Kasper Gross - Dennis

Miri-Ann Beuchel - Ida

Karen Lis Ahrenkiel - Farmor

Manuskript og instruktion: Lars T. Therkildsen

Farmors 80-års-dag

"Helved" tager udgangspunkt i Albert, der på mystisk vis bliver fanget i et tidsloop på familiens slægtsgård i Jylland. Det sker under hans demente farmors 80-års-fejring. Dømt til at genopleve den samme familiefødselsdag igen og igen må Albert revurdere sig selv, sin familie og finde ud af, hvorfor alting går i ring.

- Målet er først og fremmest at skabe en underholdende og sjov komedieserie om en dysfunktionel familie fra udkanten af Danmark. Det er sort, jysk humor for fuld udblæsning, men med familiesituationer, som mange måske kan nikke let genkendende til.

- Jeg har hentet inspiration i Thy, fordi jeg gerne vil fortælle historier om skæve karakterer med en autentisk bund. Det er vigtigt for mig, at karaktererne og miljøet har en autenticitet, selvom de er skruet op på 110 procent. "Helved" er en videreudvikling af det, vi har arbejdet på i "Turbomodul"-regi - både visuelt og komisk. Det er ikke høflig tøhø-humor, og mørket lurer under fortællingen, siger Lars T. Therkildsen.

Han fandt et hus i Østbirk, hvor optagelserne kunne laves.

Om at flygte

"Helved" handler i høj grad også om at flygte fra sit ophav, om at komme hjem igen og se sig selv og sin familie i øjnene - på godt og ondt. Alt - kaffebordet, torskeranden, fødselsdagsflag - burde være dejligt, men er det ikke, for alle gemmer på ét eller andet, mener 38-årige Lars Therkildsen.

Han er cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi fra Aarhus Universitet og autodidakt i filmbranchen og deler lige nu kontor med Uffe Rørbæk i bygningen Navitas på Aarhus Havn.

- Jeg har altid interesseret mig for kreative ting og havde ikke noget ønske om at bruge uddannelsen til at blive gymnasielærer, forklarer Lars Therkildsen, der kom fra Thy til Aarhus i 2001, da han begyndte på studierne.

Nu bor han med sin familie i Hinnerup. Han er lige nu i gang med at lave toeren af "Julemandens datter" sammen med Uffe Rørbæk, der også spiller med i "Helved".

"Helved" blev godt modtaget og spillede for fulde sale ved forpremierer på Zulu Comedy Festival i København og Øst for Paradis i Aarhus.

Familien til Farmors 80-års fødselsdag. Fra venstre Charter McCloskey, Uffe Rørbæk, Miri-Ann Beuchel, Kasper Gross, Sofie Stougaard og Karen-Lis Ahrenkiel. Foto: Grasvaerk
Lars Therkildsen er cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi og autodidakt i filmbranchen. Foto: Hans Petersen
Lars Therkildsen. Foto: Hans Petersen
Lars Therkildsen. Foto: Hans Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce