Annonce
Kultur

Ny roman af afdøde Jane Aamund

Jane Aamund boede -bortset fra enkelte afstikker til Sjælland og København - på Lemvigegnen fra 1999 og frem til sin død i januar i år. Arkivfoto
Der er udkommet en ny roman af Jane Aamund, der døde i januar i år. "Bjergsted Drømme" trækker tråde til hendes største roman-succes, "Colorado Drømme".

Lemvig: Da forfatteren Jane Aamund blev begravet på en råkold februarlørdag i år, sagde den ene af hendes to sønner, Jens Christian Rekling, i sin tale i Heldum Kirke, at Jane Aamund nåede at skrive manuskriptet til endnu en bog, inden hun døde.

- Den skal vi nok få udgivet, så hendes mange læsere kan få lidt mere af hendes livsvisdom, sagde Jens Christian Rekling ved den lejlighed.

Nu er romanen så udkommet. Det skete fredag den 1. november. Titlen er "Bjergsted Drømme", og den er - som hendes seneste bøger - udkommet på People's Press.

TV 2 skrev tidligere på året, at "Bjergsted Drømme" er en selvstændig efterfølger til Jane Aamunds største roman-succes, "Colorado Drømme", der udkom i 1997 og som ifølge interviewbogen "Lys i Mørket", hvor Cecilie Frøkjær interviewer Jane Aamund, er udkommet i 350.000 eksemplarer.

Det var rent faktisk i Bjergsted på Vestsjælland, at Jane Aamund skrev "Colorado Drømme". Hun boede i en periode i den lille by mellem Holbæk og Kalundborg.

I 1999 flyttede hun til Nørre Nissum for at komme tættere på sin mors hjemegn. Hendes mor stammede fra gården Nørre Vinkel, der i dag er hotel. Jane Aamund boede i mange år i Lemvig, og kort før sin død flyttede hun ind i sit nybyggede hus i Nørre Nissum.

People's Press skriver følgende om den nye Jane Aamund-roman: "Ane er vendt hjem. Otte år tidligere forlod hun sin familie, to sønner og en eksmand for at følge sin store kærlighed Bob tværs over Atlanten til USA. Skæbnen vil, at han dør af et hjertetilfælde, og Ane flytter ind i et lille hus på Vestsjælland i byen Bjergsted, langt fra de amerikanske vidder og den store passion" og fortsætter:

"Hun er stadig i sorg, plaget af skyldfølelse og angst, men forsøger at finde fodfæste i sin nye tilværelse som enlig kvinde. Hun får arbejde som journalist på et dagblad, men drømmer om at være forfatter på fuld tid. Jobbet på avisen bliver en billet til eventyr, og Ane er ambitiøs og tager for sig af både muligheder og mænd, indtil hun forelsker sig i Joakim. Deres forhold er kompliceret, de har ”dine og mine børn” og forskellige indstillinger til, hvad et godt liv er. Men hvad er det, Ane længes efter?".

"Bjergsted Drømme" beskrives af forlaget som en livsbekræftende, humoristisk og erotisk roman om kærlighed og dens grænser, og om at leve det liv, man drømmer om.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce