Annonce
forside

Ny rapport: Statens gældsinddrivelse er fortsat i store problemer

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skat kæmper stadig med at få inddrevet gæld til det offentlige. (Arkivfoto)

Flere år efter den store skandale omkring it-systemet EFI er der stadig store problemer med at inddrive gæld.

Skats inddrivelse af gæld er stadig i markante problemer. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny rapport fra Rigsrevisionen.

Den kommer flere år efter, at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI, der har efterladt staten med over 116 milliarder kroner i gæld, der mangler at blive inddrevet hos borgerne.

- Rigsrevisionen betragter med stor bekymring den fortsatte vækst i de offentlige restancer, fordi den store gæld medfører væsentlige tab af skatteprovenu og svækker tilliden til skatteforvaltningen, skriver Rigsrevisionen i sin nyeste rapport ifølge Berlingske.

Næstformand for Statsrevisorerne - Folketingets revisionsenhed - Klaus Frandsen (R) siger til Berlingske om de fortsatte problemer hos Skat.

- Min oplevelse er, at de endnu ikke har fået hænderne rundt om problemerne, når det handler om inddrivelse.

- Vi hører ikke om tilstrækkeligt fremskridt til at føle os overbeviste om, at de kan komme i bund. Det gælder både den gamle, ophobede gæld, og det gælder ny gæld.

Oven på afsløringerne af, hvordan det fejlslåede system EFI havde ført til, at milliarder og atter milliarder i gæld til staten ikke blev inddrevet, varslede regeringen en oprydning.

Skat er omstruktureret og et nyt it-system er ved at blive implementeret. Men ifølge Berlingske er det støt ind i problemer og er ikke implementeret som planlagt.

Rigsrevisionen vurderer ifølge Berlingske, at det ikke er muligt at inddrive 50 milliarder kroner i gæld på grund af mangelfulde data.

- Tre et halvt år senere er inddrivelsen stadig dybt begravet i denne sump, og problemerne er endda markant stigende.

- Skattemyndighederne har igen fejlbedømt alvoren. Det er dybt tragisk, og det forhindrer sammen med problemerne med det nye it-system, at vi kan komme ud af suppedasen i en situation, hvor vi har 116 milliarder kroner ude at svømme. Det er urealistisk at få de penge hjem, siger Erik Frøkær, lektor i datalogi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce