Annonce
Navne

Ny præst i Vemb-Bur-Gørding

Margrethe Bendtsen bliver ny præst i Vemb-Bur-Gørding. Foto: Ane Margrethe Bjerre/Ferring
54-årige Margrethe Bendtsen kommer fra en stilling som sognepræst i pastoratet Dybe-Ramme-Fjaltring-Trans-Vandborg-Ferring-Lomborg-Rom.

Vemb: Søndag den 2. februar kan menighederne i Vemb Kirke, Bur Kirke og Gørding Kirke glæde sig over tre indsættelses-gudstjenester med deres nye præst. Klokken 9.00 prædiker hun i Vemb Kirke, klokken 10.30 gælder det kirken i Bur og endelig møder menigheden i Gørding Kirke deres nye præst klokken 14.00.

Og mens de tre menigheder således har noget at glæde sig til, er det noget andet i pastoratet Dybe-Ramme-Fjaltring-Trans-Vandborg-Ferring-Lomborg-Rom.

Det er nemlig deres præst gennem seks år, Margrethe Bendtsen, der har valgt flytte lidt syd på til Vemb-Bur-Gørding.

- Hvorfor? Jamen, fordi det er et pragtfuldt sted og en god stilling, der passer mig godt, fortæller den 54-årige Margrethe Bendtsen, der for seks år siden fik sin første faste stilling som sognepræst i Dybe-Ramme-Fjaltring-Trans-Vandborg-Ferring-Lomborg-Rom.

Hun stammer fra Sjælland, er uddannet præst fra 2001, og havde de første mange år efter endt uddannelse "diverse vikariater, stillinger med løntilskud og også en lille pause" i Østjylland, inden hun flyttede til Vandborg i 2014.

Den primære grund til at søge præsteembedet i Vemb-Bur-Gørding er, ifølge Margrethe Bendtsen, at der så smukt, og at hun glæder sig til at bo i præstegården i Vemb. Men hun indrømmer, at det også trækker, at menigheden i det nye embede er næsten tre gange større end den, hun kommer fra.

Menighederne i Dybe-Ramme-Fjaltring-Trans-Vandborg-Ferring-Lomborg-Rom får lejlighed til at sige farvel til deres præst søndag den 19. januar efter gudstjenesten i Ferring Kirke. Da bliver der nemlig holdt afskedsreception i Vandborg-Ferring Fælleshus.

Margrethe Bendtsen flytter ind i præstegården i Vemb sammen med sine to børn på 14 og 15 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce