Annonce
Navne

Ny partner og nyt navn i advokatfirma

Preben og Niels Bjerre byder Jeppe Ravn Hattens Jensen (til højre) velkommen som partner i advokatvirksomheden. PR-foto

Bjerre, Ravn & Bjerre er det nye navn for advokatpartnerselskabet i Ret&Råd, Holstebro og Hurup fra årsskiftet, hvor advokat Jeppe Ravn Hattens Jensen er trådt til som partner hos Niels og Preben Bjerre.

Jeppe Ravn Hattens Jensen har været ansat som associeret partner hos Ret&Råd Holstebro, Lille Østergade 2, siden september 2016.

- Niels og jeg arbejder begge både på vores kontor her i Holstebro og på kontoret i Hurup. Vi har derfor et tæt samarbejde med alle vores kollegaer, og vi har dermed internt i firmaet gode muligheder for sparring - en sparring som udvides i kraft af vores medlemskab af Ret&Råd kæden. For vores kunder betyder det, at uanset hvem af os de møder på kontoret, så er de sikre på at møde en advokat, der har et godt indblik i lokalsamfundet. For os og for Ret&Råd kæden i det hele taget er nærværet og tilstedeværelsen en vigtig faktor, da god juridisk rådgivning også tager afsæt i lokalområdet, siger Jeppe Ravn Hattens Jensen i en pressemeddelelse.

Jeppe Ravn Hattens Jensen er født og opvokset i Holstebro, hvor han også bor i dag med sin hustru Sofie og deres 2 børn. Udover at have arbejdet som advokat i Vestjylland siden 2014, spiller Jeppe desuden volleyball på højt plan Bedsted på Thy.

Han rådgiver primært om erhvervsret, herunder behandling af konkursboer, entrepriseret, retssager, bolighandler, tvangsauktioner, inkasso og strafferet. Men da kontorets filosofi er at advokaterne skal være lettilgængelige og fleksible, vil han også kunne mødes med kunder på kontoret i Hurup eller hjemme hos kunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce