Annonce
Lemvig

Ny leder mødte tidligt på første arbejdsdag

Den nye leder af Bækmarksbro Pleje- og Daghjem, Conny Sønderby, hilste på beboerne på sin første arbejdsdag. Foto: Jesper Lundsgaard
Conny Sønderby skal fremover stå i spidsen for pleje- og daghjemmet i Bækmarksbro

Bækmarksbro: Beboerne på og vennekredsen bag Bækmarksbro Pleje- og Daghjem fik lidt ekstra godt at starte dagen på mandag.

Her sagde 50-60 fremmødte både farvel og goddag med kaffe og morgenbrød. Farvellet var til Ane Hyldal Brændsgaard, der efter knapt ti år og de seneste fire år som leder, fremover skal stå i spidsen for det nystartede diakonplejehjem i Asp.

Goddag blev der sagt til den nye leder, 53-årige Conny Sønderby. Hun kommer til Bækmarksbro fra en stilling som udviklingssygeplejerske på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, hvor hun har arbejdet de seneste 12 år.

Og det var en ny forstander, der mødte meget tidligt ind på sin nye arbejdsplads, hvor hun havde første arbejdsdag mandag. Allerede klokken syv stod hun klar og blev modtaget af sine nye kolleger. Det blev bemærket af direktøren for Danske Diakonhjem, Emil Tang, i sin tale ved lederskiftet.

- Både Ane og jeg kom først omkring klokken ni, men du stod klar allerede klokken syv. Men jeg håber, at du følger i fodsporene på hovedparten af de øvrige ledere på diakonplejehjemmene. De plejer at være hos os i hundrede år og én dag, sagde han til morskab for de omkring 50-60 fremmødte.

Conny Sønderby, der privat bor i Gørding ved Vemb, forklarede, at der var sket en misforståelse, da hun havde kommunikeret med Emil Tang på en mailadresse, der siden var blevet lukket.

Men hun ser frem til at komme i gang med sin nye opgave i Bækmarksbro.

- Da jeg så stillingsopslaget til jobbet var jeg sikker på, at det var det, jeg skulle. Det skyldes blandt andet værdierne på et diakonplejehjem, som ikke er så forskellige i forhold til det, jeg kender fra hospice. Og så er der en rigtig god stemning her, som jeg allerede kunne mærke, da jeg trådte ind ad døren første gang, siger Conny Sønderby.

I første omgang vil hun stikke en finger i jorden og mærke efter, hvilket sted hun er kommet til.

- Jeg har ingen formel lederuddannelse, men det er et lille hus, og der er mange medarbejdere her, der har været her gennem mange år. Samtidig tænkte jeg også, at hvis jeg skulle have nye udfordringer i mit arbejdsliv, så skulle det være nu, siger Conny Sønderby, der brugte førstedagen på sin nye arbejdsplads på at hilse på beboere, medarbejdere, vennekreds og pårørende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce