Annonce
Navne

Ny landsformand for seniorsygeplejerskerne: Der er ingen, der spørger os til råds, men selvfølgelig snakker vi om det

- Der kunne måske godt være nogle ældre sygeplejersker, som havde lyst til at blive på arbejdsmarkedet, hvis altså forholdene på arbejdspladsen var, så man kunne holde ud at blive ved, siger landsformand for seniorsygeplejerskerne, Mette Bille fra Holstebro. Arkivfoto: Morten Stricker.
Siden maj 2019 har kvinden i spidsen for landets 8000 seniorsygeplejersker været Mette Bille fra Holstebro. Og selvom foreningen ikke er politisk og mest har til formål at arrangere aktiviteter for medlemmerne, så snakker man skam om regeringens udspil på sundhedsområdet.

Holstebro: I maj 2019 blev den 69-årige Mette Bille fra Holstebro genvalgt som midtjysk repræsentant i Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd (SESAM) for 2019-2021.

Mette Bille havde på det tidspunkt siddet i landsbestyrelsen i to år, og da den nye bestyrelse konstituerede sig, blev hun valgt som landsformand for Sesams cirka 8000 medlemmer.

Foreningens primære opgave er at skabe aktiviteter - faglige, sociale og kulturelle - for seniorsygeplejerskerne.

Snakker I for eksempel ikke om regeringens udspil om "1000 sygeplejersker mere til det danske sundhedsvæsen i løbet af 2020 og 2021"?

- Altså, der er jo ingen, der spørger os til råds. Sesam består af sygeplejersker, der er stoppet på arbejdsmarkedet. Men det betyder ikke, at vi ikke har en mening om det, eller at vi ikke diskuterer det. Det gør vi bestemt, siger Mette Bille.

Hvad mener I om udspillet?

- Jamen, det vi snakker mest om, er, hvor de 1000 sygeplejersker skal komme fra. Vi har faktisk ikke rigtig nogen ledighed blandt sygeplejersker i dag i Danmark. Der er selvfølgelig altid nogen, der lige er ledige mellem vikariater. Hvis vi nu siger, at der måske er 300 ledige og så spreder dem ud til alle de steder, hvor der brug for dem, er der ikke engang en halv sygeplejerske per sted. Det hjælper jo som en skrædder et vist sted, mener Mette Bille.

Annonce

SESAM

Seniorsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd (Sesam) har cirka 8000 medlemmer, der er stoppet på arbejdsmarkedet. Det er sygeplejersker, der enten er på folkepension, efterløn eller førtidspension.

Der er fem kredse i Sesam (Hovedstaden, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland) og hver kreds har tre kontaktudvalg.

I Midtjyllands Kreds hedder kontaktudvalgene Aarhus og øst, Viborg-Skive samt Holstebro-Herning.

Mette Bille, Holstebro, er formand for kontaktudvalget i Holstebro-Herning, hun er kreds Midtjyllands repræsentant i landsbestyrelsen - og hun er valgt til landsformand for de næste to år.

Sesams primære opgave er at skabe aktiviteter for seniorsygeplejersker - fagligt, socialt og kulturelt.

Den årlige generalforsamling holdes i forbindelse med et højskoleophold, som SESAM arrangerer. I år foregik ophold og generalforsamling på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, hvor man også vedtog nye vedtægter. Bestyrelsen havde "gennemgået de gamle fra første bogstav til sidste punktum" og revideret dem. Senere godkendte Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse også seniorsygeplejerskernes nye vedtægter.

Sygeplejerskers kerneopgave

Hvordan kan man så afhjælpe manglen på sygeplejersker?

- Man må ind og kigge på, hvad kerneopgaven for sygeplejersker er. Og så er man nødt til at pille noget fra og give de opgaver til andre faggrupper. Det vil altid være patienten og patientens tilstand, der er sygeplejerskens kerneopgave. Men al den dokumenteren, som sygeplejerskerne bliver pålagt, tager al plejepersonalets tid. De skal hele tiden ind og dokumentere, screene kost og hvad det nu kan være, der er krav om, og det æder al den tid, som man burde bruge ved patienten på for eksempel at fortælle, hvad der skal ske om en time eller i morgen. Den patientnære kontakt bliver simpelthen mindre og mindre, mener Mette Bille.

Er der noget seniorsygeplejersker kan gøre?

- Måske … engang med tiden. Jeg tænker, at man først og fremmest er nødt til at skabe nogle forhold, som sygeplejersker generelt kan holde ud at arbejde under. Og man må sørge for at få trukket de yngre sygeplejersker, der er i andre fag, arbejder i Norge eller lignende, hjem. Men det kræver søreme andre vilkår på arbejdspladsen. Og så er der vi ældre. Behøver vi stoppe som 65-67-årige? Det er jo individuelt, om man har lyst til at blive, men måske kunne der skabes nogle vilkår, der gjorde, at vi kunne holde ud at blive på arbejdsmarkedet længere. Når en moden sygeplejerske går af, mister man ofte en stor kompetence, som et område kan have svært ved at undvære, forklarer Mette Bille.

Der er 475 medlemmer af Sesam i Herning-Holstebro-området.

- Hvad vi laver? Jamen her i Holstebro-Herning har vi for eksempel haft et foredrag ved formanden for "Pårørende Danmark", der fortalte om, hvordan man som pårørende kan blive "ufrivillig frivillig". Det satte mange tanker i gang. Det samme gjorde et foredrag ved hospicechef Herdis Hansen, Ankerfjord Hospice, der talte om, hvorfor hun er imod aktiv dødshjælp. Vi har også vores egen "Seniorwalk" som pendant til Ladies Walk, forklarer Mette Bille.

Den årlige landsgeneralforsamling finder altid sted i forbindelse med et højskoleophold, som Sesam tilbyder medlemmerne. I år var 54 seniorsygeplejersker på ophold på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, hvor de aktive sygeplejerskers kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, fortalte om, hvad hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd (DSR) arbejder med. Det gjorde hun på den såkaldte "fagdag", hvor der også var oplæg ved Lemvig Kommunes sundhedschef, Grete Bækgaard Thomsen - samt altså generalforsamling.

Næste års generalforsamling finder sted på Rønshoved Højskole ved Kollund i Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce