x
Annonce
Mad og drikke

Ny kogebog: Tynd suppe på kødfri ben

"100 kødfrie dage" af Nadia Mathiasen. Foto: Chris Tonnesen
Med “100 kødfrie dage” har blogger og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen, samlet 100 opskrifter fra sine to tidligere kogebøger: “Kødfrie mandage” og “Flere kødfrie dage”. Der er mange fine opskrifter imellem, men jeg har svært ved at se meningen med en "greatest hits"-bog.

Inden for musikbranchen har greatest hits-udgivelser længe været en anerkendt og efterprøvet cash-cow. Altså en måde at optimere omsætningen af et bands eller en musikers bagkatalog - især hvis der er gået en rum tid siden sidste album.

Normalt kræver det en håndfuld udgivelser og nogle radioslagere at stykke et salgbart opsamlings-album sammen. Der er dog eksempler på bands, der udgiver "best of"-opsamlinger allerede efter få udgivelser. Aquas "Greatest Hits" udkom for eksempel efter kun to forudgående album. Der er altså præcedens for at samle uddrag fra to gamle værker og samle dem i et nyt værk. Netop som Nadia Mathiasen har gjort med sin nye kogebog, "100 kødfrie dage".

Bogen er en samlet genudgivelse af forfatterens tidligere kogebøger "Kødfri mandag" og "Flere kødfrie dage". Der er med andre ord ikke meget at komme efter, hvis du har én eller begge af de tidligere udgivelser. Kender du ikke Nadia Mathiasens køkken og har brug for inspiration til at tilføre kostplanen nogle kødfrie retter, er der dog flere gode opskrifter at hente i genudgivelsen.

Annonce
Nadia Mathiasen er født 1982 i Aarhus, hvor hun også er vokset op. Hendes mor er fra Thailand og, hendes far er dansker, så hun er vokset op med det bedste fra begge kulturer. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. I 2007, mens hun stadig læste, startede hun bloggen foodfanatic.com, som hun i dag lever af. Nadia Mathiasen skriver også kogebøger og artikler om mad til aviser og magasiner, som hun også laver opskrifter til. Foto: Chris Tonnesen

Spis efter sæsonerne

Bogen er inddelt i sæsoner, og forfatteren opfordrer til at spise efter sæsonerne og samtidig købe frugt og grønt fra danske landmænd. En sympatisk og politisk korrekt tanke, som det er svært at være uenig i.

Alligevel virker det lidt tilfældigt, hvilken sæson de enkelt retter er havnet under. En spinattærte er vel ikke mere en forårsret, end at den også kan gå til sommer eller efterår. Blomkål er vel også mere en efterårs- end en vintergrøntsag.

Desuden er der en del opskrifter, der kræver en lang række ingredienser, der ikke bliver dyrket eller produceret i Danmark.

Fred være med det. Intentionerne er gode nok.

Jeg har kastet mig ud i nogle af vinterretterne, og de holder. Først forsøgte jeg med shepherd's pie. En ret, jeg har lavet et utal af gange med oksekød. Jeg var spændt på, om den også fungerer med linser og champignon. Det gjorde den. Næste gang skal jeg lige justere en smule på mængden af rødvinen og koge linserne lidt mere ud, men ellers var det en smagsfortættet umamirig ret, jeg fik ud af opskriften.

Simpelt og godt

Suppen med bagte hvidløg, blomkål og kartofler giver også varmen på en kold januardag.

Det var dog den lune vintersalat med bagte jordskokker, der tog flest kegler hjemme hos mig. De bagte jordskokker er på en gang søde, seje og sprøde. De ristede hasselnødder giver bitterhed og knas, og der er en spicy kant fra rucola og salsa verde. Retten tager lidt tid, jordskokkerne skal have 45 minutter i ovnen, men den kræver ikke meget håndelag, og retten smager bare godt.

Der er også andre retter, jeg ser frem til at prøve, når sæsonen nu passer. Grønne asparges, nye kartofler, ærter. Man kan nemt finde retterne i indholdsfortegnelsen bagi. Der er er også et ingrediensregister, der gør det nemmere få inspiration til at få brugt de overskydende grøntsager i køleskabet.

Bogen har et indbydende layout, og Chris Sonnesens billeder vækker appetitten.

Med andre ord er det en ganske fin kogebog. Min eneste anke er: Hvad skal vi med den, når samtlige opskrifter findes i forvejen? Jeg er med på at vegetarretter er "hotte" lige nu, og at det som kogebogsforfatter kan være vigtigt at ride med på den bølge, men det er simpelthen for tyndt at fylde gammelt blæk på nye sider.

Særligt miljøbevidst er det vel heller ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce