Annonce
Livsstil

Ny klummeskribent: Der er ikke én sandhed om sundhed

I Anette Harbech Olesens månedlige klumme kan man forvente indblik i den seneste forskning om mad og sundhed, gode råd og sunde opskrifter. Foto: Sara Galbiati
En trafikulykke åbnede Anette Harbech Olesens øjne for betydningen af sund mad. Hun er Livsstils nye sundhedsskribent og vil en gang om måneden dele ud af sin viden.

Bladselleri, spinat, agurk, ingefær, stokken af en broccoli, en skive ananas, grønkål og æbler fra haven ryger ned i blenderen. I køkkenet i et 50’er-hus i Aarhus hælder Anette Harbech Olesen den grønne væske ned i et glas og drikker.

- Det her skud vitaminer laver jeg til mig selv hver dag, fortæller hun.

Anette Harbech Olesen har udgivet 31 bøger og e-bøger om mad og sundhed, udgivet næsten 1500 blogindlæg med forskning og opskrifter, og nu bliver hun klummeskribent i Magasinet Livsstil.

En trafikulykke i 1996 vendte op og ned på hendes liv, da hun en sen aften på vej hjem fra sit tidligere arbejde kolliderede med en bus. Hun fik piskesmæld og en diskusprolaps i nakken. En fejlslagen operation komplicerede situationen og forværrede smerterne.

Annonce

Blå bog

Anette Harbech Olesen bor i Aarhus.
Forfatter og uddannet inden for ernæring i Danmark og USA.
Har siden 2005 haft bloggen Madforlivet.com.
Har udgivet 31 bøger og e-bøger om mad og sundhed.

Smertestillende medicin halveret

Hun indtog i den periode smertestillende medicin, men hun oplevede, at når hun spiste sundere, herunder indtog flere sunde fedtstoffer og økologiske grøntsager, behøvede hun ikke tage så meget medicin.

- Jeg opdagede, at jeg kunne halvere min smertestillende medicin ved at ændre min mad, få flere gode kvalitetsråvarer ind i mit liv og nøjes med kun at drikke én god kop kaffe om dagen i stedet for 10 dårlige, siger Anette Harbech Olesen.

Hun fik øjnene op for forskning inden for mad og sundhed og var ikke et sekund i tvivl om, at hun ville vide mere om madens gavnlige påvirkning på kroppen.

Derfor besluttede hun at uddanne sig inden for ernæring, som hun supplerede med en uddannelse fra The Institute for Functional Medicine i USA.

Ikke én sandhed om sundhed

Siden 2005 har hun været kvinden bag hjemmesiden Madforlivet.com, hvor hun deler ud af sin viden inden for mad og sundhed. Hun skriver om den seneste forskning på en letforståelig måde, og så laver hun opskrifter, der passer til.

- Hvis man gerne vil tale godt med sin krop og sende gode signaler rundt i sit system, så vælg de allerbedste, økologiske råvarer. Alle signalstoffer, enzymer og hormoner dannes ud fra den mad, vi spiser, og derfor fortjener vi alle sammen de allerbedste næringsfyldte råvarer.

Hun understreger, at vi alle er forskellige, og derfor er det vigtigt at lytte til kroppen og vælge det, der passer bedst til en selv.

- Vi er lige så forskellige som dalende snefnug. Derfor kan man ikke sige, at der kun er én sandhed om sundhed. Vi må hver især tage det, vi kan bruge, og lade resten ligge, siger Anette Harbech Olesen.

I hendes månedlige klumme kan man forvente indblik i den seneste forskning om mad og sundhed, velunderbyggede råd og sunde, velsmagende opskrifter, der er lette at lave.

- For eksempel kunne jeg godt finde på at dele min opskrift på den grønne smoothie, som jeg ofte drikker, fortæller hun.

Hun ser frem til at være med til at inspirere flere til et sundere liv og formidle brugbar og praktisk viden på en lettilgængelig måde.

I køkkenhaven dyrker Anette Harbech Olesen grønkål, der er gode til smoothies. Foto: Anette Harbech Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce