Annonce
Ulfborg/Vemb

Ny landeplads til helikoptere i Thorsminde skal skaffe job fra havvindmøller

Kommunen vil have heliport på havnen i Thorsminde, og det er et led i kampen om jobs ved servicering af havvindmøller i det, der bliver landets største vindmøllepark. Arkivfoto: Timo Battefeld
Kommunen planlægger heliport på havnen i Thorminde for at kunne servicere den kommende havmøllepark Thor, der om ti år vil blive Danmarks største. Håbet er, at Thorsminde kan blive servicehaven for mindst 25 arbejdspladser.

Thorsminde: Det vil kun tage en halv time at sejle fra Thorsminde til den kommende havvindmøllepark "Thor", som skal placeres godt 20 kilometer fra kysten. Men nogle gange kræver arbejdet med at servicere projektet helikoptertransport.

Derfor er Holstebro Kommune i gang med at planlægge en heliport på den sydlige del af Thorsminde Havn. Meningen er, at det skal styrke havnen i konkurrencen om at blive servicehavn for vindmøllebranchen og især for Thor, som bliver landets største vindmøllepark, når den efter planen står færdig inden 2028.

- Der er mange arbejdspladser i det, og det vil være helt vildt vigtig for Thorsminde, hvis byen kan få måske 25 til 50 arbejdspladser til servicering af vindmøller - oveni den fiskeri og turisme, der i forvejen er i byen, siger borgmester H.C. Østerby.

Han henviser til, at der i Grenå er der cirka 25 arbejdspladser i servicering af havvindmøller nær Anholt.

"Thor" placeres ud for Nissum Fjord og mindst 20 kilometer fra Thorsminde, og dermed har havnen en naturlig fordel i kampen om at tiltrække vindmøllebranchens aktiviteter, konstaterer kommunen.

Men kort afstand er kun ét af mange parametre, der kan skærpe interessen hos vindmølleindustrien.

Annonce

Klar i rette tid

- Når vi allerede nu går i gang med at planlægge en heliport på havnearealet, er det både for at signalere vilje til at levere de nødvendige rammer, og så vi hurtigt kan sætte gang i den konkrete etablering, hvis operatørerne vælger at placere aktiviteter på Thorsminde Havn, siger borgmester H.C. Østerby.

Esbjerg, Hvide Sande og Thyborøn er noget større havne, og hvor større skibe kan gå ind, når tårne og vinger skal sejles ud til etablering af de cirka 100 vindmøller, som hver kan blive 250 meter høje. Her kan Thorsminde ikke være med.

Thorsmindes chance vil især være ved servicering af mølleparken med mindre serviceskibe, når møllerne står færdige.

De lokale havnes besejlingsforhold og udviklingsmuligheder er en væsentlig del af regnestykket, når de store operatører inden for havvindmølleparker byder ind på etableringen af "Thor". Og herunder havnebygninger og udlæg af arealer til nye bygninger, forplejning, overnatning samt lokale underleverandører.

- Der er store arealer, hvor der er mulighed for at bygge nyt, og vindmølleservice kan også styrke det lokale værkstedsmiljø, siger Østerby.

Da Kommunen og havnen har vurderet en heliport på havnen er realistisk, går kommunen videre med planlægningen.

- Når Energistyrelsens udbud er afsluttet næste år, kan vinderne næppe vente på, at vi får et nyt plangrundlag på plads. Og vi vil ikke bare henvise dem til en nærliggende flyveplads. Det her giver os et forspring, siger H.C. Østerby.

Kommunens planafdeling er i gang med at skitsere konsekvenser ved forskellige indflyvningskorridorer og andet, der påvirker omgivelserne. En heliport på Thorsminde Havn kræver både kommuneplantillæg, ny lokalplan og miljøgodkendelse.

Møllerne i Thor skal levere grøn strøm til cirka 800.000 husstande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce