Annonce
Livsstil

Ny haveskribent har fokus på klima

En have skal ikke bare se godt ud, for der skal også være plads til insekter og liv, mener Helle Troelsen, der fremover skriver om sin have i Livsstil hver søndag.

Midt mellem vand, strand og skov ligger det lille landsbysamfund Troense. Med sine charmerende og bevaringsværdige huse fra 1700-tallet og Valdemars Slot, som troner for enden af Slotsalléen, har Helle Troelsen valgt den perfekte placering for sin have.

Bag et stråtækt hvidt hus med sort bindingsværk gemmer den 3200 kvadratmeter store have sig. Helle Troelsen viser rundt i haven, hvor georginer i alle farver nikker i takt med vinden, overmodne vindruer eksploderer med sødme i munden, og den violette anisisops skarpe lakridsduft søger vej til næseborene.

Annonce

Blå Bog

Helle Troelsen har sammen med sin mand, Thomas Birkbak, boet i huset i Troense siden 2012, hvor de begyndte at anlægge haven.

I 2018 grundlagde hun virksomheden Troensehaven, hvor hun tilbyder havedesign, konsulenthjælp og foredrag.

I 2018 udgav hun bogen ”Haven i Troense” sammen med forfatter og journalist Karen Syberg og fotograf Stuart McIntyres.

I sommerhalvåret fra april til september holder hun åben have en gang om måneden.

Arbejder i ledtog med naturen

Helle Troelsen er havearkitekt og ejer Troensehaven, som ligger på øen Tåsinge i Det Sydfynske Øhav. Hun designer haver til private, virksomheder og institutioner, holder kurser og foredrag, og så er hun Livsstils nye haveskribent.

Tanker om biodiversitet og bæredygtighed fylder meget i hendes have. Disse tanker vil hun gerne give videre til læserne i form af et klimatip hver uge. Det kan for eksempel være tip til, hvordan man udnytter regnvand, hvordan man undgår sprøjtning og kunstgødning, og hvordan man gør planterne i haven sundere ved at have fokus på mikrolivet under jorden.

- Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at komme ud med mine budskaber om haven. Som for eksempel hvordan man bæredygtigt og miljøvenligt kan dyrke have og skabe gode betingelser for vores dyr og insekter og i sidste ende os mennesker, siger Helle Troelsen.

Når man arbejder i ledtog med naturen, skal der være plads til insekter og dyr. Helle Troelsen udvælger blandt andet planter med nektar og pollen til insekterne og lader gamle træer ligge på jorden, så fugle, insekter, tudser og pindsvin kan flytte ind.

- Fuglene og insekterne hører med til haven. De er med til at give den der sanselige oplevelse af, at en have ikke bare skal se godt ud. Den skal også være en, som man opholder sig i og lever i, siger hun.

Have med flere funktioner

Hun stopper op ved køkkenhaven. Den violette anisisops lakridsduft har en vigtigere funktion end blot at forkæle ens næsebor. Blomsten kan nemlig aflede blandt andet kålsommerfuglens ærinde i at lægge æg i kålene.

- Det, der er fantastisk ved mine palmekål og grønkål i køkkenhaven, er, at de ikke er blevet spist af sommerfuglelarver, og jeg ikke behøver at have net over, fortæller hun.

Helle Troelsen har dyrket have hele sit liv, og især hendes mormor gjorde meget ud af at fortælle om sammenhængen mellem planters trivsel, jordens betydning og insekternes påvirkning.

- Jeg prøver hele tiden at have de der visdomsord med mig fra min mormor. For eksempel at jorden ikke må være bar nogen steder, siger hun, mens hun peger på et stykke jord i køkkenhaven og fortsætter:

- Ingen steder i naturen ser man jo bar jord.

Helle Troelsens fem bedste råd til en klimavenlig have

  1. Overvej en ekstra gang, om træer skal fældes. Vi har brug for skygge, og havens dyr, fugle og insekter har brug for føde og levesteder.
  2. Undgå at rydde for meget op. Hav et område i haven med kvas, stenbunker, brændestakke og højt ukrudt, som er et fantastisk levested for dyr, fugle og insekter.
  3. Husk vand i haven. Dyrene skal også have noget at drikke.
  4. Undgå at lave alt for store arealer med fliser. Det er ikke særligt bæredygtigt, da regnvand ikke så let bliver ledt ned i jorden.
  5. Vælg materialer og beplantning, der giver føde til insekterne. Er der føde til insekterne, kommer der fugle, og så kan man sætte fuglekasser op i de træer, man vælger ikke at fælde.

Da hun for kort tid siden høstede sine hestebønner, kastede hun frø fra honningurt med det samme for at dække jorden og for at bruge planten som gødning, når den nedbrydes i jorden. Dette bliver også kaldt grøngødning.

Da Helle Troelsen har travlt med sin virksomhed, har hun ikke tid til at have jord under neglene hver dag. Hun kan dog ikke helt undvære sin have.

- Selvfølgelig er jeg herude hver dag. Jeg kan jo ikke lade være, siger hun smilende.

Helle Troelsen er ny klummeskribent i Livsstil. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce