Annonce
Indland

Ny højspændingsforbindelse vil gøre strømmen dyrere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Viking Link bliver solgt som en økonomisk gevinst for samfundet. Forbrugerne får dog en ekstraregning.

De danske husholdninger og virksomheder har udsigt til at skulle betale milliarder på grund af den nye højspændingsforbindelse fra Danmark til Storbritannien, Viking Link. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

I den offentlige debat er projektet – der er knyttet sammen med de master og luftledninger, som skal etableres gennem Vestjylland – blevet fremlagt som økonomisk fordelagtigt.

- På bundlinjen kommer det her til at tilføre samfundsøkonomien penge, sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i september på et samråd.

Men når regnestykket brydes op, står forbrugerne til at skulle betale 7-8 milliarder kroner over 40 år, viser et svar fra ministeriet.

Årsagen er, at Viking Link gør det muligt at sælge strøm til Storbritannien, og med en øget efterspørgsel på dansk strøm er forventningen, at prisen stiger. Også for de danske elkunder.

Det gavner til gengæld producenterne – for eksempel Ørsted og svenske Vattenfall – der har udsigt til at tjene 9-10 milliarder kroner på Viking Link.

Da producenterne tjener mere, end forbrugerne skal betale, og da staten også står til at tjene penge på projektet, konkluderer ministeriet, at projektet skaber "en nettogevinst for samfundet".

Anders Houmøller er sekretariatschef i Foreningen for Slutbrugere af Energi og tidligere afdelingsleder hos den daværende elproducent Elsam.

Han påpeger, at regnestykket baserer sig på prognoser, der går 40 år ud i fremtiden, og kalder det "helt vanvittigt, at man vil sende en milliardstor regning til de danske elforbrugere, for det er meget usikkert, om de samfundsøkonomiske gevinster nogensinde bliver realiseret".

For en husholdning vil elregningen – ifølge ministeriet – stige med mellem 8 og 40 kroner plus moms om året i 40 år.

For en mellemstor produktionsvirksomhed med et årsforbrug på 10 GWh vil stigningen være 20.000-100.000 kroner om året.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce