Annonce
Sport

Ny FCM-træner: Større tydelighed skal skabe forbedringer

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland-træner Brian Priske vil se større tydelighed i FC Midtjyllands spil offensivt og defensivt.

Assistenttræner Brian Priske blev mandag forfremmet til cheftræner for resten af året i FC Midtjylland, efter Kenneth Andersen valgte at træde tilbage fra stillingen efter søndagens 1-1-kamp på hjemmebane mod Hobro.

Det var holdets første pointtab i Superligaen efter seks spillerunder, men spillemæssigt har der været stor plads til forbedring. Derudover blev det til samlet nederlag på 3-7 til skotske Rangers i Europa League-kvalifikationen.

Nu skal truppen "ud og arbejde med nogle ting på banen", siger Brian Priske til FC Midtjyllands hjemmeside.

- Vi må gerne være mere tydelige både offensivt og defensivt i det, vi vil, og så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi vil se de forbedringer, som alle søger, i spillet, siger Priske.

Ud over Kenneth Andersen har han været assistent under Glen Riddersholm og Jess Thorup i FC Midtjylland, og han havde en afstikker til FC København, hvor han var assistent for Ståle Solbakken.

- Jeg har haft mange gode læremestre, og jeg tager forskellige ting med i forhold til ledertyper, men i den sidste ende skal jeg være mig selv og støtte mig til staben, og med vores trup er der ufatteligt gode muligheder.

- Som type er jeg social og vil gerne alle det bedste. Når det er sagt, stiller jeg høje krav til både mig selv og mine omgivelser, siger Priske.

I første omgang er han træner for resten af efterårssæsonen, mens klubben sonderer terrænet for en permanent træner.

Direktør Claus Steinlein sagde dog på pressemødet mandag, at man gerne gør Priske til en permanent løsning efter denne halvsæson, hvis han har bevist sit værd.

Brian Priske skal første gang stå i spidsen for FC Midtjylland i udekampen på søndag mod Sønderjyske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce