Annonce
Indland

Ny dansk kampenhed: Soldaterne skal kunne leve af deres rygsæk

Fredag genopstår det Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne efter 19 år. Dronningen overrækker fanen til regimentet. (Arkivfoto).

Fredag får Slesvigske Fodregiment overrakt sin fane. Regimentet bliver rygraden i hærens nye kampenhed.

Efter 19 år genopstår det Slesvigske Fodregiment fredag, hvor det får overrakt sin fane af dronning Margrethe på Haderslev Kaserne.

Det genopstående Slesvigske Fodregiment bliver samtidig omdrejningspunktet for opbygningen af en helt ny kampenhed i hæren - en let infanteribataljon, der skal kunne sættes ind med kort varsel både nationalt og internationalt.

- Vi får et regiment, der kan være kapacitetsbærende for en helt ny type enhed - let infanteri i hæren, siger oberst og chef for Slesvigske Fodregiment Lars Mouritsen.

Den nye bataljon skal løse opgaver, der ligger mellem dem som specialoperationsstyrkerne har, og dem som traditionelle hærstyrker har.

Soldaterne skal kunne indsættes ved hjælp af for eksempel Hercules-transportfly, helikoptere og patruljefartøjer.

Den lette infanteribataljon er særligt egnet til hurtigt beredskab til lands, til vands og i luften, fortæller Lars Mouritsen. Og soldaterne skal kunne noget særligt.

- De skal kunne leve af deres rygsæk. Det skal være klar til at kæmpe til fods i alle miljøer.

- Det medfører naturligt et større fysisk krav til den enkelte soldat, end der generelt set er i hæren på nuværende tidspunkt, siger obersten.

Efter planen skal den nye bataljon efter fem år tælle cirka 500 soldater. På nuværende tidspunkt er bataljonsstaben på plads.

Til august kommer de første værnepligtige og gennemfører deres basisuddannelse. Det danner afsæt for opbygningen af det første kompagni.

Sideløbende udvikles finskyttesektionen, oplyser Forsvaret. Fuldt opbygget vil bataljonen have et stabskompagni, tre infanterikompagnier og et uddannelseskompagni med værnepligtige.

Med genoprettelsen af regimentet i Haderslev går hæren fra tre til fire kamptropsregimenter.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce