Annonce
Holstebro

Ny cykelsti sender cyklister på en omvej

Den røde dobbeltrettede cykelsti på Jeppe Schous Gade i Holstebro skal erstattes af cykelstier på begge sider af vejen. Arkivfoto: Morten Stricker
Frem til slutningen af november vil Jeppe Schous Gade være lukket for cyklister, mens der anlægges cykelsti på begge sider af vejen.

Holstebro: Det skal være skidt, før det bliver godt. De gamle ord gælder også i forbindelse med, at kommunen er i gang med at anlægge cykelstier på begge sider af flere veje omkring Enghaven og centrum - i stedet for den hidtidige dobbeltrettede cykelsti på den ene side af vejen.

Vejfolkene går nu i gang med at anlægge ny cykelsti på Jeppe Schous Gade. Først fjerner de den nuværende dobbeltrettede cykelsti på nordsiden af Jeppe Schous Gade, der forbinder Enghavens P-plads ved Badeland og Enghavevej.

Derpå går de i gang med at anlægge enkeltrettede cykelstier på begge sider af vejen, og dette arbejde forventes at være afsluttet i slutningen af november - og altså inden julehandelen når sit højdepunkt.

Cyklister henvises til Østergade i hele arbejdsperioden, og det sker af trafiksikkerhedsmæssige grunde, da kørebanen på Jeppe Schous Gade under arbejdet indsnævres, og cykelstien fjernes.

Vejen er åben for gående og biltrafik, mens arbejdet står på, men hastigheden nedsættes til 20 km/t.

Det er et år siden, at vejarbejdet startede med at omlægge de hidtidige dobbeltrettede cykelstier fra Nørreport langs Enghavevej og Sønderbrogade til området ved Kvickly, så der fremover også bliver en cykelsti på den side af vejene, som vender ind mod bymidten. Dette arbejde er langt fremme - men der mangler dog et stykke cykelsti langs Enghavevej netop i området ved Jeppe Schous Gade.

Annonce
Det er her på den røde strækning på Jeppe Schousgade, at der frem til slutningen af november skal anlægges cykelstier på begge sider af vejen - i stedet for den nuværende dobbeltrettede cykelsti. I peroden vil vejen være spærret for cyklister, der henvises til Østergade: Ill.: Holstebro Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce