Annonce
Ulfborg/Vemb

Ny cykelsti kan koste allé med vejtræer

Husby Efterskole har kæmpet længe for at få en cykelsti langs Klitvej, og efterskolen er glad for, at stien nu kommer. Det er dog et skår i glæden, hvis cykelstien skal ligge lige på det sted, hvor der i dag er en allé mellem skolens sportsplads og Kltivejen. Privatfoto
Det ligger helt fast, at der kommer nye cykelstier fra Sevel til Mogenstrup og langs Klitvej i 2020, efter byrådet har vedtaget budgettet. Men selv om der har været åstedsforretning, er det præcise forløb langs Klitvej ikke lagt fast.

Husby/Sevel: Det er to længe savnede cykelstier, som vil blive anlagt i Holstebro Kommune i 2020.

Langs Klitvej mellem Husby og Fjand skal der anlægges syv kilometer cykelsti, og den har været et stort ønske i 30 år. Og hvor borgerne gang på gang er blevet skuffet, når politikerne har valgt at udsætte cykelstien.

Det er en strækning, hvor elever på Husby Efterskole cykler, hvis de skal bruge Multihallen i Sdr. Nissum. Og det er en cykelsti med mange cyklende turister om sommeren.

- Vi er bestemt glade for, at cykelstien endelig kommer, siger Jesper Wedel, der er forstander for Husby Skole, som har kæmpet for cykelstien.

Selv om der var åstedforretning i starten af oktober, ligger den præcise placering af cykelstien ikke fast.

Både Husby Efterskole og skolens hestefold ligger ud til Klitvej på en strækning på knap 600 meter, så skolen skal aflevere jord til cykelstien.

Der har dog været en indsigelse fra efterskolen mod, at en række af træer mellem skolens sportsplads skal lade livet til fordel for cykelstien.

- Vi har fået et ændringsforslag om, at cykelstien i stedet skal gå på østsiden af læbæltet. Det er et alternativ, som vi vurderer, og det skal teknisk udvalg tage stilling til, siger Annette Vognbjerg, der er chef for trafik og park i Holstebro Kommune.

Der går i forvejen en grussti på det sted, hvor efterskolen foreslår, at cykelstien skal gå.

- Det undrer mig, hvis de vil rydde træbæltet og hæve cykelstien op til niveau med vejen. Det vil vi helst undgå, og vi vil kun kunne acceptere det, fordi det går til en cykelsti, siger Jesper Wedel.

Også på den næste strækning mod nord på 600 meter gennem et hjørne af Husby Klitplantage, er der tvivl om forløbet.

- Der er et forslag om, at cykelstien skal gå øst om skovområdet i stedet for at løbe langs Klitvejen. Det skal politikerne også tage stilling til, siger Annette Vognbjerg.

Den lille Ondaftenvej går øst om plantagen på denne strækning.

De syv kilometer cykelsti vil koste cirka ni millioner kroner, hvoraf staten giver et tilskud på 3,77 millioner kroner.

Når strækningen efter planen står færdig omkring 1. september, vil der være cykelsti på hele strækningen fra Ulfborg til Thorsminde bortset fra en kort strækning gennem Staby.

Annonce

Fra Sevel til Mogenstrup

Byrådet har afsat andre 7,15 millioner kroner til seks kilometer cykeltsti mellem Sevel og Mogenstrup, som også er et gammelt ønske. Og som er blevet ekstra nødvendig, efter Mogenstrup Friskole lukkede. Også denne cykelsti skal stå færdig i 2020 - og her er der ingen tilskud fra staten.

Oveni koster projekteringen 1,5 millioner kroner til projektering, som er afsat på budgettet i år. Her har der dog endnu ikke været åstedsforretning og ekspropriation, så det præcise forløb ligger ikke fast.

- Åstedsforretningen vil komme snart, og det ligger fast, at også denne cykelsti skal stå færdig i 2020, siger Annette Vognbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];