Annonce
Indland

Ny centerdirektør beskyldes for nepotisme i anonymt brev

Robert Pratta/Reuters
Sundhedsministeriet starter forfra med proces med at udvælge patientgrupper efter kritik i anonymt brev.

Direktøren på Nationalt Genom Center (NGC), Bettina Lundgren, beskyldes i et brev for at forsøge at favorisere sin mand i et milliarddyrt projekt.

Annonce

Brevet er underskrevet af flere faglige eksperter anonymt og sendt til Sundhedsministeriet, som centeret hører under.

Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Lundgren beskyldes i brevet for at favorisere sin egen ægtefælle, en professor på Rigshospitalet, i processen med at udvælge de patientgrupper, som skal indgå i et genprojekt.

Ifølge brevet har det vakt "betydelig overraskelse" og ligefrem "vrede" blandt medlemmer af gruppen.

De mener, at der har været en "politisering og nepotistisk tilgang".

Det kan ifølge de anonyme eksperter reducere det faglige engagement betydeligt og "medføre, at patienterne i Danmark ikke får den ellers forventede gevinst af udviklingen af den personlige medicin".

Brevet får nu bestyrelsen bag centret – med departementschefen i sundhedsministeriet, Per Okkels, som formand – til at reagere.

- Vi i bestyrelsen for den nationale strategi for personlig medicin har haft en drøftelse af, hvordan vi bedst kan tilrettelægge udvælgelsesprocessen, så den ikke giver anledning til kritik.

- Vi har på den baggrund besluttet, at processen for udvælgelse af patientgrupper nu går om og tilrettelægges på en ny måde, siger Per Okkels blandt andet til Berlingske.

Genprojektet på det nyetableret NGC består i en udførelse af 60.000 omfattende genetiske analyser af danske patienter.

Analyserne skal blandt andet bruges til at målrette sygdomsbehandling.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få et interview med Bettina Lundgren.

/ritzau/

Citeret artikel fra Berlingske
Citeret artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce