Annonce
Indland

Ny analyse: 20.000 børn under fem år er fattige

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Børn, der lever i fattigdom, lider afsavn. Det går særligt ud over de allermindste, lyder det fra Red Barnet.

Omkring 20.000 børn under fem år levede i 2017 under fattigdomsgrænsen i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det vækker bekymring hos Red Barnet, at så mange helt små børn vokser op i fattigdom.

- Vi ved, at de første 1000 dage i et barns liv er så afgørende, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet.

- Hvis økonomien er presset, og forældrene er belastet af mange bekymringer, påvirker det de helt små børn negativt, fordi de er ekstra afhængige af deres forældre, siger hun.

Det har tidligere været beskrevet, at det samlede antal børn under fattigdomsgrænsen i 2017 var 64.500.

Men det er første gang, at andelen af 0-4-årige børn, der lever under fattigdomsgrænsen, opgøres.

- Vores frivillige fortæller, at det her er børn, der ikke er sikre på at få en sund og varieret kost eller tøj, der passer til årstiden.

- Det er børn, der er meget bekymrede over mors og fars økonomi, om der nu er råd til huslejen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at de nye oplysninger skal have højeste prioritet under de igangværende regeringsforhandlinger.

- Lige nu forhandles der, og det er ingen hemmelighed, at vi håber på, at børnefattigdom står meget højt på forhandlernes liste, siger hun.

Danmarks Statistik har fastsat en indikator for relativ fattigdom. Ifølge den er man defineret som fattig, hvis man har en indkomst, der er under halvdelen af medianindkomsten.

Medianindkomsten finder man ved at rangordne alle danskere efter indkomst og kigge på den midterste.

Samtidig må man ikke have en formue på mere end halvdelen af medianindkomsten. Studerende tæller ikke med.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at lidt flere end halvdelen af mødrene til de børn, der lever i fattigdom, er ufaglærte. Desuden er mange af dem enlige forsørgere.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, giver det ikke mening at kigge på et enkelt år.

- Thornings fattigdomskommission kom frem til, at man skal have en lav indkomst tre år i træk, for at en lav indkomst bliver et problem. Dette er jeg enig i, siger han.

- Lægger man et tre års-kriterie til grund, reduceres antallet af fattige børn med cirka 80 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce