Annonce
Struer

Nu tager de første værker form

Det vakte en del opsigt, da det første værk tog form på rådhuspladsen først på eftermiddagen i går. Foto: Frede Stengaard
Ny produktionsleder fik for 20 år siden etableret en festival for elektronisk og eksperimenterende musik i den svenske mineby Norberg. Nu kaster han gerne sin energi ind i Struer Tracks.

Struer: Med mindre end to uger til åbningen af den anden udgave af lydfestivalen Struer Tracks begyndte et de første værker at tage form, da en lastbil med otte tonstunge jernplader på ladet mandag formiddag kørte ind på den åbne og grusbelagte plads mellem rådhuset og parkeringspladserne i Smedegade.

Pladerne blev læsset af, sat på højkant og svejset sammen, så man kan bevæge sig ind imellem dem. Når det hele spiller, vil der så også blive monteret lydkilder på ydersiden, som får pladerne til at vibrere.

- Og jo mere massive og tunge pladerne er - jo større effekt, forklarer Michael Østerz fra lydfirmaet, Teater og Lysteknik, i København, som blev tilknyttet Struer Tracks som produktionsleder for en måneds tid siden.

Et held for både festivallederen Jacob Kreutzfeldt, som manglede en spydspids til at tage sig af alt det praktiske, og Michael Østerz selv.

- Jeg har længe været på udkig efter et projekt som Struer Tracks, fortæller Michal Østerz.

Hele udgangspunktet for Struer Tracks minder ham i høj grad om de betingelser, der mødte ham, da han for 20 år siden tog initiativ til at få etableret en tilsvarende - og alligevel helt anderledes - festival for elektronisk og eksperimenterende musik i den svenske by, Norberg.

Når han ser på siloen på havnen, minder det ham om det forladte minetårn, han altid så som noget af det første, når han kom til Norberg, hvor hans mor var født, og hvor han for tyve år siden stadigvæk havde familie.

- På den måde var Norberg en by på jagt efter en ny identitet, som gerne måtte bygge videre på byens historie som mineby - og i Struer er situationen jo lidt den samme med hele den store satsning på at blive Lydens By, konstaterer han og kaster gerne sin energi ind i projektet.

Den første opgave var så på rådhuspladsen, hvor han havde forventet at skulle arbejde til klokken fire på lydskulpturen, som er udtænkt af Ignas Krunglevičius fra Litauen, som er flyttet til Norge, hvor han i dag bor og arbejder som både kunstner og komponist i Oslo.

- Det gik lidt hurtigere, end vi havde forventet, sagde han, da han kunne vende tilbage til festivalens hovedkvarter i den gamle Danske Bank bygning, da værket stod klar til at få monteret de transducere, der skal få dem til at vibrere, allerede ved to-tiden.

Nu går turen så videre til både siloen på havnen og til vandtårnet i Tårngade, en sovevogn ved Struer Jernbanemuseum og videre rundt i byen for at få alt til at fungere efter hensigten, når værkerne skal stå klar til åbningen af Struer Tracks 23 august.

Annonce
Michael Østerz fra firmaet Teater og Lysteknik skal styre alt det tekniske under Struer Tracks. Foto: Frede Stengaard
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce