Annonce
Struer

Nu må der yngre kræfter til at trække læsset

Menighedsrådets formand, Villy Sveigaard, og Inge Frederiksen, som bestider posterne som både næstformand og kasserer, har efter henholdsvis 12 og 16 år i menighedsrådet ved Gimsing Kirke, besluttet at trække sig. Der må yngre kræfter til, som de siger. Foto: Johan Gadegaard
Alle medlemmerne af menighedsrådet ved Gimsing Kirke har meldt fra og stiller ikke op til genvalg. Der skal findes nye kræfter til posterne i sognet, inden valgmøde i september 2020

Gimsing: Formanden for menighedsrådet ved Gimsing Kirke, 74-årige Villy Sveigaard, blev ansat ved kirken som graver i 1991, og som medarbejderrepræsentant fulgte han allerede fra start møderne i menighedsrådet.

Det var derfor også helt naturligt for ham at stille op til det mere officelle valg, da han gik på pension og fik mulighed for at blive valgt ind på et mere folkeligt mandat i 2008, og under det konstituerende møde blev han valgt som formand.

En post, han har haft lige siden.

- Men nu synes jeg, at tiden må være inde til at give slip og lade nogle yngre kræfter komme til, fortæller han.

Den samme udmelding kommer så også fra Inge Frederiksen, som er både næstformand og kasserer i menighedsrådet ved Gimsing Kirke.

- Jeg var været medlem i fire perioder og altså i 16 år, når der skal være valg til nyt menighedsråd i 2020. Den første periode som formand, fortæller hun, og siden Villy Sveigaard blev formand på de centrale poster som både næstformand og kasserer.

Annonce

Uanset, hvornår vi vælger at sige fra, vil der altid være gang i et eller andet spændende projekt. Sådan har det hele tiden været for os. Når vi havde fået gennemført det ene, dukkede der straks noget andet op. Så på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske. Vi kan ikke blive ved.

Villy Sveigaard, menighedsrådsformand, Gimsing Sogn

Fremtidsplaner

De har derfor haft et tæt samarbejde om en lang række store projekter.

- Det er et utroligt spændende arbejde, og vi kunne måske godt blive ved, siger Villy Sveigaard, og når de fortæller om både det nye klokketårn, som de var med til at få opført i 2017, den omfattende renovering af menighedshuset, udvidelsen af kirkegården i 2010, byggeriet af et nyt maskinhus og den nye belægning på stien fra parkeringspladsen og op til kirken, er de så fulde af energi, at det må have været en svær beslutning at slippe tøjlerne.

Og de er da også dybt engagerede i en fremtidsplan om at få det gamle kapel på kirkegården bygget om til et kolumbarium, en urnehal, hvor urnerne står frit frem som i et dueslag.

- Da jeg startede som graver ved Gimsing Kirke i 1991, havde vi måske én bisættelse og 19 begravelser på et år. Nu er det lige omvendt, konstaterer Villy Sveigaard.

Menighedsrådet har derfor sat gang i arbejdet med at få etableret et kolumbarium ved Gimsing Kirke.

- Det ville vi selvfølgelig gerne følge til dørs og være med til at gøre færdig. Men på den anden side vil vi være næsten firs år gamle, når næste valgperiode udløber, konstaterer Villy Sveigaard.

Valgmøde til september

Så beslutningen er truffet.

- Uanset, hvornår vi vælger at sige fra, vil der altid være gang i et eller andet spændende projekt. Sådan har det hele tiden været for os. Når vi havde fået gennemført det ene, dukkede der straks noget andet op. Så på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske. Vi kan ikke blive ved, understreger både Villy Sveigaard og Inge Frederiksen.

Af forskellige årsager har de øvrige medlemmer af menighedsrådet, Else Danielsen, Ove Pedersen og menighedsrådets sekretær, Ingerlise Pedersen, så også besluttet at sige stop og overlade posterne til andre.

Der skal et nyt menighedsråd til for at føre arbejdet videre.

- Vi meddelte det for sognet allerede i august, da vi indkaldte til et møde i menighedshuset, fortæller Villy Sveigaard.

Menighedsrådets medlemmer var rundt til samtlige husstande i sognet med en lille skrivelse og en invitation til mødet i menighedshuset.

- Vi var spændte på, hvor mange der ville møde op. Vi kunne være nervøse for, at der ikke kom mere end fem, og så kom der over 40, fortæller Villy Sveigaard.

Han er derfor fortrøstningsfuld og rimelig sikker på, at der nok skal dukke kandidater nok op på listen til menighedsrådsvalget i 2020.

- Det må simpelthen være muligt at finde bare seks personer i sognet, som vil påtage sig opgaven, mener han og stiller sig til enhver tid til rådighed, hvis potentielle kandidater vil høre mere om, hvad det indebærer.

Officielt bliver der indkaldt til et orienteringsmøde i maj.

15. september er der valgmøde, og et nyt menighedsråd ved Gimsing Kirke skulle derefter gerne være klar til at tage over efter veteraner i arbejdet som Villy Sveigaard og Inge Frederiksen 1. søndag i advent.

Bomber på loftet

Gimsing Kirke blev bygget inden for tidsrummet 1157-1241. Der er tale om en såkaldt kullet kirke, dvs. en kirke uden tårn, opført i granitkvadersten, og under 2. Verdenskrig skjulte modstandsbevægelsen i Struer sprængstoffer på loftet i Gimsing Kirke.

Efter krigen gik dette skjulested i glemmebogen, og først i 1968 blev restlageret, der stadig var intakt og bestående af 10 kg plastisk sprængstof og 21 håndgranater, afhentet af sprængningseksperter fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Menighedsrådets arbejde

En sognekirke blivet ledet af et menighedsråd, der er sammensat af frivillige, som vælges for en periode af fire eller to år.

Menighedsrådet udgør den lokale kirkes ledelse og har sammen med præsterne ansvar for at skabe gode rammer om kirkens liv og vækst.

Dertil har menighedrådet ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for alle personalegrupper undtagen præsterne. Menighedsrådet spiller også en central rolle ved ansættelsen af præster.

I Gimsing Sogn administrerer menighedsrådet en økonomi på cirka to millioner kroner.

For at blive valgt til kirkens menighedsråd skal du være medlem af folkekirken og tilhøre det sogn, hvor du ønsker at engagere dig.

Rådet mødes normalt en gang om måneden. Ud over de faste menighedsrådsmøder er rådets medlemmer tit involveret i forskellige udvalg, aktiviteter og opgaver i kirken. Nogle af disse udføres sammen med andre frivillige, som det blandt andet er tilfældet ved Gimsing Kirke i forbindelse med både koncerter, foredrag, menighedsplejen og andre udadvendte arrangementer i både sognehøjskolen og Gimsingklubben.

Villy Sveigaard og Inge Frederiksen vil gøre, hvad de kan, for at finde de seks personer fra sognet, der må på banen for at få et nyt menighedsråd til at fungere. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce