Annonce
Udland

Nu kommer retsopgøret mod catalanske separatister

Tidligere vicepræsident for den spanske region Catalonien Oriol Junqueras er en af de 12 tiltalte i sagen. Han risikerer op imod 25 års fængsel. (Arkivfoto)

Det spanske retsopgør efter folkeafstemning og erklæring af selvstændighed i Catalonien går i gang tirsdag.

Højesteret i Madrid tager tirsdag hul på en af de mest opsigtsvækkende retssager i nyere spansk historie.

12 catalanske separatister er tiltalt for deres rolle i at forsøge at løsrive den nordøstlige region Catalonien fra resten af Spanien i efteråret 2017.

Tilhængerne af catalansk selvstændighed kalder sagen en "farce". Andre mener, at det er bydende nødvendigt at få stillet nogle til ansvar for det, der udløste en enorm politisk krise.

Carles Puigdemont, der stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i Catalonien, er ikke blandt de 12 tiltalte. Puigdemont er i selvvalgt eksil i Belgien Ifølge spansk lov kan en så alvorlig sag ikke føres in absentia - altså hvor den mistænkte ikke er til stede i retssalen.

Fokus retter sig derfor særligt imod den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras. Han risikerer op til 25 år i fængsel, hvis han kendes skyldig i oprør og misbrug af offentlige midler.

Andre på anklagebænken tæller medlemmer af den daværende regering i Catalonien eller regionens parlament samt ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper.

Ni personer er tiltalt for oprør. De tre resterende er anklaget for misbrug af offentlige midler eller lydighedsnægtelse.

En lang række vidner er indkaldt, herunder tidligere premierminister Mariano Rajoy. Hans regering tog kontrol over Catalonien, opløste parlamentet og udskrev nyvalg, kort tid efter at Puigdemont havde erklæret selvstændighed.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen "brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold".

Det afviser de tiltaltes forsvarere blankt. I stedet tager de afstand fra det, de betegner som politivold på dagen for folkeafstemningen i Catalonien. Billeder af politifolk, der anvendte magt på valgsteder, gik dengang verden rundt.

Sagen ventes at strække sig over tre måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce