Annonce
Gear

Nu kan du snart lade din høje BMW op

Plug-in versionen af BMW X3 kan køre op til 46 km på ren el. Den lander herhjemme til næste forår. Foto: BMW
BMW X3 kommer som plug-in-hybrid, der kan klare op til 46 kilometer på ren el, og som den danske importør lancerer som en grøn firmabil.

Der kommer fortsat flere tilbud om opladningshybrider på hylderne i firmaklassen, hvor BMW snart søsætter den nye høje X3 xDrive30e plug-in.

Den byder på en opsætning, hvor en benzinmotor på 184 hk spiller sammen med elmotor på 109 hk, hvilket giver en samlet systemydelse svarende til 292 hk. Fuldt opladet er rækkevidden på ren el 41-46 kilometer. Elmotoren giver også et ekstra skub til SUV’en, som klarer 0-100 kilometer i timen på 6,1 sekunder og helt på toppen kan køre 210 kilometer i timen.

Annonce

BMW

Har en lang række plug-in-hybrider og elektrificerede modeller på vej. Plug-in-hybrider udnyttes mest optimalt, hvis man har en kørestil og -rytme, der giver mulighed for at køre på ren el mest muligt og mulighed for at lade bilen jævnligt op.

Også som elbil

Den høje X3 xDrive30e er bestykket med et batteri på 12,0 kWh brutto. Det kan lades op hjemme på seks timer, mens tallet hedder 3,5 timer med en wallboks.

Forbruget ligger på 41,7 km/l til 47,6 km/l efter den noget akademiske skala for plug-in-hybrider.

Bagagerummet klarer 450 liter, mens bilen må have 2000 kg på krogen.

Den nye plug-in-hybrid skal produceres på BMW’s fabrik i amerikanske Spartanburg, hvor produktionen går i gang til december. Den nye X3 vil som den første BMW-model både kunne fås med benzinmotor og dieselmotor samt som plug-in og elbil. Den sidstnævnte kommer som den nye iX3 i løbet af 2020.

Mærkets xDrive-system omfatter firehjulstræk, hvor kræfterne fordeles optimalt mellem for- og bagaksel. Det sker også ved kørsel på ren el.

Klar næste forår

Modellen, som lander hos de danske forhandlere i marts til næste år, er prissat. Her er BMW klar med beskatningsværdien, som er det mest relevante for de fleste mulige købere, som vil være firmabilister. Den er 625.000 kroner for en model med en firmapakke, som blandt andet omfatter digital instrumentering, elektrisk bagklap, LED-forlygter, trådløs opladning af telefonen og sportssæder.

Den mere klassiske firmamodel, 330e Touring, er allerede på markedet til en beskatning på 513.021 kroner for en 330e sedan M Sport Aut.

Det er i begge tilfælde en del mere end de klassiske motortyper.

X3 bliver den første model fra BMW, der også vil kunne fås som både opladningshybrid og med ren eldrift i form af iX3, som følger i 2020. Foto: BMW
xDrive 30e har en samlet ydelse på 292 hk. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce