x
Annonce
Struer

Nu har pladsen fået navn

Byrådet i Struer Kommune har nu sat navn på pladsen, hvor entreprenørerne indtil videre har overholdt tidsplanen, så den kan blive indviet til maj. Foto: Frede Stengaard
Byrådet har sat navn på den nye plads, hvor entreprenørerne knokler med at få lagt ny belægning. Et projekt til lidt over 13 millioner kroner - formentlig med penge på budgettet til skiltet. Se her, hvad der kommer til at stå

Struer: Arbejdet på at få lagt ny belægning på den åbne plads mellem rådhuset og parkeringspladserne i Smedegade skrider frem som planlagt.

- De holder tidsplanen. Vejret har været perfekt, hvis man ser bort fra regnen, fortæller borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).

- Vi er sluppet for sne og frost. Det er det vigtigste, konstaterer han på vegne af entreprenørerne, der vandt licitationen og ser ud til at få fuldført arbejdet til lidt over 13 millioner kroner, så pladsen kan blive indviet med nyt navn til maj.

For en helt ny og åben plads i byen skulle selvfølgelig have nyt navn.

Østergade 16: Dette var adressen på den godt nedslidte karré, der rummede både kro og bager, der lå på matriklen, indtil den blev ryddet i 2016. Men Østergade 16 var bare ikke et passende navn til hele den nye og åbne plads i byen.

Så byrådet i Struer Kommune har derfor indsamlet en række forslag, og tirsdag aften blev der truffet en beslutning.

Annonce

Det blev det helt rigtige navn, der blev vedtaget.

Mads Jakobsen (V), Venstres gruppeformand i byrådet, Struer

Fra stræde til plads

Det skete på den lukkede del af et møde i byrådet, og nu bliver det helt officielt, at pladsen vil blive indviet som T.W. Jensens Plads og dermed opkaldt efter købmanden og handelsmanden, der blandt andet opførte den markante bygning på rådhuspladsen, hvor Bog & Ide har butik i gadeplan, og inde på pladsen, som nu bliver opkaldt efter T.W. Jensen, havde han blandt andet lagerplads med tømmerhandel.

- Der var flere navne i spil, og et andet forslag var, at det helt enkelt skulle være Rådhuspladsen. Det var nok det, der var den største tilslutning til blandt mindretallet, siger Niels Viggo Lynghøj og fortæller, at beslutningen om, at pladsen skal indvies som T.W. Jensens Plads, blev truffet af et stort flertal under en fri debat på tværs af partiskel.

- Det blev det helt rigtige navn, der blev vedtaget, mener formanden for Venstres byrådsgruppe, Mads Jakobsen, som gør opmærksom på, at det faktisk ikke er mange uger siden, der stadigvæk var et skilt på muren ved Imerco, som markerede, at man her kunne begive sig ind ad T.W. Jensens Stræde - den tidligere passage mellem pladsen foran rådhuset og ind langs bageriet og over mod Kvickly, som Coop i dag kalder for SuperBrugsen.

- Det var helt oplagt at kalde pladsen for T.W. Jensens Plads, siger han, og fortæller, at beslutningen blev truffet med fuld opbakning fra Venstres medlemmer i byrådet.

Så nye tider - nye navne i bybilledet.

Først fik vi Lydens Have mellem rådhuset og brobuerne i forbindelse med indvielsen af det store havneprojekt og nu altså også en T.W. Jensens Plads mellem rådhuset og over mod Smedegade.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce