Annonce
Struer

Nu gælder det om at slå ørerne ud!

Lynge (med mikrofonen), Malthe og Mejse i aktion til store lydfortællingsdag på Thyholm Skole. Foto: Johan Gadegaard

5. og 6. klasses elever på en hel række skoler i Struer Kommune får i disse uger mulighed for selv at skabe lydfortællinger, hvilket ikke altid er lige nemt for os visuelt orienterede mennesker.

Hvidbjerg: Lyd er nu kommet på skoleskemaet. Det kan lyde som lidt af en floskel her i Lydens By, men det er rent faktisk og helt konkret tilfældet på tæt på alle skoler i Struer Kommune.

De har nemlig haft eller får besøg af Amanda Appel, der er kulturformidler på Struer Bibliotek, og Jesper Lundager, som er lyddesigner og pædagog i Lydens By-sekretariatet.

Begge er de rejsende i lydfortællinger og giver med et koncept, de sammen har udviklet, 5. og 6. klasses elever mulighed for at prøve kræfter med at fortælle med lyd.

Det har de gjort siden slutningen af september, og i denne uge var turen så kommet til Thyholm Skole, hvor de to undervisere indledte deres skoledag lange workshop med lige at få tunet eleverne ind.

- Vi startede med et lille oplæg for at inspirere, og fordi der er megen læring om lyd. Hvad er lyd? Hvad kan lyd? Hvordan adskiller lyd sig i forhold til andre af vores sanser, fortæller Jesper Lundager:

- Lyd er ret abstrakt og kan i det hele taget være svært at snakke om, fordi vi er vant til at være meget visuelle som mennesker.

Annonce

Vi er i gang med at få lydene ind i programmet. Vi har optaget en eksplosion.

Lynge Fisker Olesen, 5.b., Thyholm Skole
Underviser Jesper Lundager med en af flere grupper elever, som tirsdag skabte deres egne lydfortællinger på Thyholm. Foto: Johan Gadegaard

Ud og fange lyde

Det kan Amanda Appel også skrive under på - blandt andet med baggrund i de nu otte ud af i alt 13 workshops, de to har holdt.

- Børnene siger for eksempel, hvornår skal vi ud at filme, og hvornår skal vi se det? De skal se deres lydfortællinger, og de skal filme lydene. Det er bare i deres kultur og sprog, forklarer hun.

- Vi skal derfor have dem tunet ind på, at nu skal de bruge ørerne, tilføjer Jesper Lundager.

Når det er sket, bliver eleverne sendt ud med optager i hånd og skal fange lyde, de kan bruge til at fortælle deres historie. En historie, de på forhånd har skrevet manuskript til.

Når lydene er i hus, er det så tilbage på stolen og foran computeren, hvor redigeringen så ellers kan gå i gang. Hertil er Lynge, Malthe og Mejse - alle fra 5.b. på Thyholm Skole - kommet, da avisen kigger indenfor.

- Vi er i gang med at få lydene ind i programmet. Vi har optaget en eksplosion, fortæller Lynge, der hedder Fisker Olesen til efternavn.

Han elsker Titanic

Lyden af en eksplosion har eleverne heldigvis selv lavet, og det er ikke den eneste.

- Vi har også slået på en dør, så det lød som en, der gik, forklarer Malthe Hoelgaard Jensen.

- Vi laver en historie om Titanic. Lynge elsker Titanic, tilføjer Mejse Søndergaard Arboe.

Alle synes de, at workshoppen har været sjov, og at de har lært noget.

- Jeg har lært noget mere om Titanic, og hvordan man laver lydene til film, siger Malthe Hoelgaard Jensen, som sammen med de to andre er sikker på, at de nok skal blive færdige, inden lydfortællingen, når dagen er omme, skal spilles for de andre i klassen.

- Vi tænker, at det her er et godt alternativ til den almindelige undervisning, og i det lidt større perspektiv handler det om at lære børnene at producere deres eget indhold og give dem en stemme, forklarer Amanda Appel, og Jesper Lundager følger op:

- Når du hører noget, er du nødt til at forholde dig til det. Til at være stille og reflektere over det. Det kræver mere koncentration og fantasi.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce