Annonce
Navne

Nu er Pernille på rette vej

Pernille Friis har fået redskaber til at komme ud af den offerrolle, som hun følte, at hun sad fast i. Fotos: Morten Stricker
36-årige Pernille Friis er en af årets Mælkebøtter - en af dem, der trods megen modstand i livet skyder op gennem asfalten og blomstrer. Hun oplevede en barndom med vold og har fået en ADHD-diagnose. Et møde med en gademedarbejder blev vendepunktet i hendes liv.

Holstebro: - Min fortid har fyldt så meget i hele mit liv, og nu fylder den bare ikke noget mere. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg kan noget. Jeg er på rette vej.

Sådan siger 36-årige Pernille Friis.

Hun var en af de Mælkebøtter, der ved årets Mælkebøttedag fortalte sin historie ved et møde i Sognehuset ved Holstebro Kirke.

- En mælkebøtte er en smuk blomst, der normalt fjernes eller holdes nede, men den er svær at udrydde: Den gror op gennem de hårdeste lag og blomstrer midt ude på asfaltvejen, forklarer arrangørerne af Mælkebøttedagen.

Annonce

Mælkebøttedag

Det er ottende år, at der arrangeres Mælkebøttedag.

Mælkebøttebegrebet er hentet fra Norge.

Årets Mælkebøttedag holdes søndag den 8. december fra klokken 14 til 16.30 i Sognehuset ved Holstebro Kirke.

Arrangørerne er Holstebro Sogns Menighedspleje i samarbejde med kommunen, krisecentret, Kriminalforsorgen og Montageværkstedet.

Ved arrangementet fortæller årets Mælkebøtter deres historier: Blandt andet en, der har overlevet krig og lever godt på trods af krigstraumer, og en kvinde, der har levet i et voldeligt parforhold, men nu blomstrer i frihed.

Mødet åbnes af borgmester H. C. Østerby (S), og Mælkebøttekoret fra Kafferisteriet underholder.

I år sælges der som noget nyt mælkebøttefrø ved mødet.

Alle er velkomne til arrangementet.

Kilde: Arrangørerne

Gademedarbejder blev vendepunkt

Et af formålene ved at lade årets Mælkebøtter fortælle deres historier er, at andre kan lære noget af, hvad det var, der gjorde en forskel i deres liv, og hvad der fik dem til at ændre kurs i livet.

For Pernille kom vendepunktet i hendes liv for omkring halvandet år siden. Hun havde på det tidspunkt lige fået stillet diagnosen ADHD, og det stod hun helt uforstående overfor. Hun fik anbefalet en gademedarbejder, der vidste en hel del om sygdommen, og han blev vendepunktet for Pernille.

- Han hjalp mig til at få brudt den onde spiral, jeg var kommet ind i. Han fik mig ud af den offerrolle, jeg gennem så mange år ikke har kunnet finde ud af at komme ud af, og jeg fik nogle redskaber, jeg kunne bruge. Han er mega-dygtig til at finde de ressourcer, der ligger i folk, fortæller Pernille.

En barndom med vold

Pernille er født i Nordjylland. Da hun var tre år, blev hendes forældre skilt, og da hun var otte år og gik i 2. klasse, flyttede hun og hendes mor sammen med morens nye kæreste.

- Resten af min barndom udøvede han fysisk og psykisk vold over for mig. Det blev jeg meget påvirket af, og hele mit liv har jeg haft følelsen af at være anderledes, fortæller Pernille, der ikke har lyst til at fortælle nærmere om volden og om sin barndom.

- Det har jeg sluttet fred med, konstaterer hun.

- Som tilflytter blev jeg også mobbet i skolen, fortæller Pernille, der som teenager begyndte at søge trøst i alkohol.

- Når jeg drak, fik jeg lige som et break fra alt det, der fyldte i mit hoved, forklarer hun om sit alkoholforbrug, der efterhånden gik over i et misbrug

Hun blev nemlig smidt ud hjemmefra og flyttede ind i en lejlighed, hvor der hver weekend blev festet igennem. Hun forsøgte flere gange at tage en ungdomsuddannelse, men det mislykkedes hver gang.

- Jeg kunne ikke holde fast i skolen. Jeg kunne heller ikke holde fast i et arbejde eller i venskaber. Der var ikke rigtigt noget, der fungerede, fortæller Pernille, der også kom ud i et stofmisbrug.

- Jeg gik ned med depression og mistede lysten til at være andre steder end under dynen, fortæller Pernille, der dog på et tidspunkt fandt ud af, at hash og stoffer ikke var vejen frem for hende.

Pernille Friis bor sammen med sine tre børn i trekantsområdet i Holstebro. - Det er et fantastisk sted. Her er stille og roligt, og vi har nogle skønne naboer, siger hun.

Verden faldt fra hinanden

Da hun var 22 år, blev hun gravid. Hun trak sig fra stofmiljøet og forsøgte at bygge noget nyt og godt op. Senere mødte hun en ny mand, som hun fik to børn med - alt imens hun røg ind og ud af depressionerne.

For snart tre år siden blev hun skilt, og hun bor nu alene i trekantsområdet sammen med sine tre børn på 13, seks og fire år.

Halvandet år inden skilsmissen kom hun i ressource-forløb, og på et tidspunkt blev hun henvist til en psykiater, der stillede diagnosen ADHD.

- Det kunne jeg slet ikke forstå. Hele min verden faldt fra hinanden, fortæller Pernille, der først fik styr på sin lidelse og dens betydning, der hun mødte gademedarbejderen.

- Han fik mig til at indse, at ADHD ikke nødvendigvis er negativ, hvis man kan finde ud af at bruge sine kompetencer på den rigtige måde, fortæller Pernille, der nu har startet netværksgrupper for kvinder med ADHD og for forældre med børn med diagnosen.

I efteråret sidste år blev Pernille tilbudt en praktikplads i Trivselshuset i Trekanten. Her er hun som en af de første etnisk danske blevet uddannet som bydelsmor - en boligsocial ordning, hvor kvinder hjælper andre kvinder med netværk og hverdagsproblemer.

Midt i december skal hun til den sidste mundtlige eksamen, inden hun er færdig som kostvejleder og sundhedscoach. Herefter skal hun ud i afklaring for at få et fleksjob.

I efteråret sidste år blev Pernille tilbudt en praktikplads i Trivselshuset i Trekanten, og her arbejder hun stadig. Et job, som hun er meget glad for.

Stolt Mælkebøtte

- Jeg har fundet ud af, hvem jeg er, og hvad jeg kan, og jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge min erfaring til at hjælpe andre, fortæller Pernille, der nu føler, at hun er andet end mor.

- Nu føler jeg, at jeg kan noget selv, forklarer hun.

Sidste år var hun med til Mælkebøttedagen.

- Det var så rørende at høre deres historier, siger Pernille, der ikke var i tvivl om, at svaret var ja, da hun blev spurgt, om hun havde lyst til at være Mælkebøtte i år.

- Det er vigtigt, at vi tør stille os op og fortælle vores historier. Ellers kommer der ikke fokus på tabuer, som dem, der er om ADHD, siger Pernille, der ikke har lyst til at passe ind i de kasser, andre stiller op.

- Jeg er i min egen kasse, og vi er ikke ens, konstaterer hun og tilføjer:

- Jeg er stolt af at være en Mælkebøtte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Struer

Kommunaldirektør sagde op på grund af sygdom: Nu er han sigtet for kreditkortsvindel

Annonce