Debat

Nu betaler vi prisen for politikernes fejlslagne prioritering af politiets opgaver

På kant: Spørgsmålet er, om staten er ved at miste grebet om ”sikkerhed, fred og orden”, og om vi er ved at vende tilbage til en tilstand, hvor borgeren tager loven i en egen hånd? En aktuel undersøgelse fra Norstat viser, at 56,49 procent af den danske befolkning er enig i, at det er i orden at forøve selvtægt, f.eks. ved indbrud i den private bolig.

Tendensen indtil nu indskrænker sig til personer, der i frustration over hærværk, graffiti, butikstyveri og blufærdighedskrænkelser, som politiet af ressourcemæssige årsager har lagt på hylden. ulovligt har offentliggjort fotos af de potentielle gerningsmænd.,

Men aktuelt ses en foruroligende udvikling. Opklaringsprocenten på indbrudstyveri er i dag på ca. fem pct. Der stjæles ca. 50.000 cykler om året, med en sølle opklaringsprocent på 0,5 til 1 pct. Ventetiden hos politiet er den længste i ti år. Ofrene for vold, voldtægt og indbrud må kigge længere og længere efter en hurtig afklaring.

Utilfredsheden ses også hos de menige politifolk. Fagbladet ”Dansk Politi” er fyldt med sætninger som: ”Nærheden er gået fløjten”, ”Vi har svært ved at se borgerne i øjnene”, der tales om ”politisk pseudo og overfladelak”, ”hele fundamentet vakler” - og der lægges ikke skjul på, at årsagen til den ret så håbløse situation skyldes en politisk ”fejlslagen prioritering af politiets ressourcer”, og bundlinjen er, at ”hvis kursen ikke ændres, så bliver der gadens parlament som kommer til at herske”!

Der hviler et tungt ansvar på den nyudnævnte justitsminister Nick Hækkerup. der lagde ud med de lovende ord om, at "danskerne skal føle sig trygge”. Det kræver, at politiet styrkes, uddannelsen opgraderes og den borgernære kriminalitet topprioriteres, og at populisterne blandt vores politikere glemmer alt om de symbolpolitiske initiativer som den latterlige grænsekontrol, meningsløse bevogtningsopgaver, traditionsbundne, prestigegivende livvagtsbeskyttelse, mobile politistationer, beredent politi, dyrepoliti osv.

Hans Jørgen Bonnichsen
0/0
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Forældrene har - heldigvis - stadig selv ansvaret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Patrick overgik sig selv i ironman dedikeret til sin afdøde kusine: - Jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe

Ulfborg/Vemb

Smat, smat: Markedets parkeringsplads regnede væk

Struer

Nu kan man igen bade ved Sunddraget: Badeforbud på grund af forurening ophævet

Erhverv

Tre bud på, at hvordan løser vi problemet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft?

Leder For abonnenter

Det virker underligt og grådigt

Det er aldrig rart at få uforudsete udgifter. Men de er svære at slippe uden om - især hvis man er husejer. Der vil komme udgifter, som man ikke nødvendigvis var forberedt på - eller herre over. Arbejdet med at adskille spildevand og regnvand - den såkaldte kloakseparering - er et godt eksempel. Det er en politisk beslutning, som har medført ekstra udgifter til mange boligejere. I dagens avis kan du læse om et andet eksempel på uforudsete udgifter i jorden under villavejene. På Pile Allé i Holstebro er rækkehusene i sin tid opført med en - set med nytidens briller - håbløs tilslutning til fjernvarmenettet. Det betyder, at ejerne nu hver især står med en regning i omegnen af 100.000 kroner. Fjernvarmenettet skal vedligeholdes og opdateres, og det er typisk kun forbundet med udgifter for forsyningsselskabet og ikke boligejerne. Men en helt speciel tilslutningsmodel ved Pile Allé betyder, at Vestforsyning kan sende en regningen videre til husejerne. En regning på 100.000 kroner vil støje gevaldigt i de fleste husholdningskasser. Og risikere at slå bunden ud af nogle af dem. Men boligejerne skal ikke forvente hjælp fra Vestforsyning - selv om ejendommene på lige fod med alle øvrige kunder i årevis har betalt ind til vedligehold og udskiftning via regningen. Tværtimod ser det ud til, at Vestforsyning i sin tilgang forsøger at skubbe flest mulige udgifter over på beboerne. Arbejdet kræver to nye tilslutninger - en for koldt vand og en for varmt vand. For det kolde vand skal de betale en solidarisk pris for en ny tilslutning, hvilket er langt dyrere end de faktiske udgifter. For det varme vand forholder det sig stik modsat. Her opkræves ejerne prisen for omkostningerne - omtrent det dobbelte af prisen for en ny tilslutning efter den solidariske prisliste. Princippet ændrer sig altså, så boligejeren rammes hårdest. Boligejerne slipper næppe for en regning. Men det virker både underligt og grådigt, at principperne for prissætningen ikke er ens for det kolde og varme vand.

112

Far og datter overfaldet af tyr: Konen fik fat i en dyrlæge, der nedlagde tyren

Holstebro For abonnenter

Han havde fjernvarmenettet i hovedet

Holstebro

Syvårige Madicken skal bruge over en time på at komme hjem med bussen

Indland

Lars Larsen startede karrieren som rullende gardinmontør

Annonce