Annonce
Mærkedage

Norsk verdensborger med konflikt i pennen

Den verdensberømte norske journalist og forfatter, Åsne Seierstad, fylder mandag den 10. februar 50 år. (Arkivfoto) Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Som journalist og forfatter har Åsne Seierstad både skrevet skæbnefortællinger fra konfliktzoner og fra den norske andedam. Den 10. februar fylder hun 50 år.

50 Hendes krigsreportager og bøger fra alverdens konfliktområder har givet genlyd langt ud over Norges grænser.

Hun har boet hos og siden ligget i strid med en boghandler fra Kabul.

Og hun har skrevet den store fortælling om terroristen Anders Behring Breivik, der efterfølgende er blevet en populær tv-serie.

Når journalist og forfatter Åsne Seierstad 10. februar bliver 50 år, er det derfor på mange måder en skribent af internationalt format, der fylder rundt.

Sit første alvorlige journalistiske aftryk satte den blonde fødselar som 23-årig, da hun dækkede Tjetjenien-konflikten i midten af 1990'erne for avisen Arbeiderbladet.

Her gav den universitetsuddannede Seierstad den som krigskorrespondent med dødsforagt.

Og med den legendariske, polske journalist Ryzcard Kapuscinski som erklæret forbillede.

Den russisktalende Seierstad blev mere end en gang fanget i skudvekslinger mellem russiske og tjetjenske styrker.

Siden vendte hun tilbage til det krigshærgede land og skrev i 2006 den gribende fortælling "Englen i Groznyj", hvor en invalideret kvinde tager sig af krigens forældreløse børn.

Inden det var Åsne Seierstads berømmelse forlængst sikret af bestselleren "Boghandleren i Kabul".

Bogen skrev hun i 2002 - i foråret efter Talibans fald i Afghanistan.

Her boede hun i flere måneder hos boghandleren Shah Muhammad Rais og hans familie i Kabul.

Efter udgivelsen af bogen sagsøgte den afghanske familie Seierstad for at krænke privatlivets fred.

Hun blev først dømt i byretten i Oslo. Men senere blev hun frifundet i både landsret og højesteret.

Da den norske terrorist Anders Breivik 22. juli 2011 sprængte en bombe i Oslo og efterfølgende dræbte 77 mennesker på øen Utøya, stod Seierstad igen klar.

Hun skrev bogen "En av oss" om tragedien. Bogen har dannet grundlag for Netflix-serien "22. July".

Seneste kapitel i Åsne Seierstads bibliografi er samtidig hendes bedst sælgende bog siden "Boghandleren i Kabul".

Bogen "To søstre" fra 2016 handler om to norske teenagepiger med somalisk baggrund.

Pigerne rejste i 2013 til Syrien for at prøve lykken som krigsbrude hos Islamisk Stat (IS), mens deres far kæmpede for at få dem hjem igen.

I dag sidder søstrene angiveligt i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien, hvor kurdiske styrker bevogter tidligere IS-brude.

Åsne Seierstad selv bor i Oslo. Hun har to børn med den norske jazzmusiker Trygve Seim, som hun dog ikke længere er samlevende med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce