Annonce
Udland

Norsk politi har ledt efter bortført kvinde i Danmark

NTB Scanpix/Reuters
Norsk politi har blandt andet været i Danmark for at lede efter en bortført kvinde, men det var uden held.

Norsk politi har været i Danmark i forbindelse med efterforskningen af bortførte Anne-Elisabeth Hagen.

Det skriver NRK.

Politiets hovedteori er, at norske Anne-Elisabeth Hagen blev fragtet væk i en bil 31. oktober sidste år.

Efterfølgende har politiet undersøgt flere hundrede mulige steder i håb om at finde den 69-årige kvinde. Politiet har blandt andet været i Danmark, men også det var uden held.

- Vi har tjekket flere hundrede adresser. Af disse har vi fysisk tjekket en håndfuld. Det har været i den centrale del af Østlandet og i Danmark. Ingen af dem har været aktuelle, siger politiinspektør Tommy Brøske til NRK.

Adressen i Danmark blev hurtigt kastet til side i sagen, og ingen blev afhørt.

Ifølge politiinspektør Tommy Brøske assisterede dansk politi, da adressen i Danmark skulle undersøges.

Tom Hagen, Anne-Elisabeth Hagens mand, er en mediesky investor med interesser i blandt andet ejendomme. Hans formue er opgivet til over 1,3 milliarder kroner ifølge hjemmesiden Kapital.

Tidligt i efterforskningen kontaktede en nær nabo af Hagen-ægteparret politiet, fordi naboen havde set en grå bil, som tog en mærkelig genvej mod parrets bolig, samme morgen som Anne-Elisabeth Hagen forsvandt.

Bilen er ifølge politiinspektøren endnu ikke identificeret.

Den velhavende Hagen-familie modtog 16. januar en meddelelse fra de formodede bortførere.

Meddelelsen kom fra en digital kommunikationsplatform, som kun i lille grad muliggør kommunikation.

Den sidste kontakt med de formodede bortførere var i starten af februar. 11. februar afholdt politiet et pressemøde, hvor de udtrykte bekymring over manglende livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen.

Politiet har tidligere bekræftet, at der både er blevet fremsat trusler og krav om løsepenge i form af kryptovaluta.

I et brev blev der fremsat krav om løsepenge på ni millioner euro, svarende til mere end 67 millioner danske kroner.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på NRKs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce