Annonce
Udland

Norge giver milliarder til satellitovervågning af klima

Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Satellitter skal kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelser af regnskoven.

Norge har afsat store beløb til udvikling af satellitbilleder med høj opløsning af Amazonas og andre områder med regnskov.

Det sker som led i en milliardindsats for at kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelserne af regnskoven - om nødvendigt fra træ til træ.

I en fælles indsats med FN og gennem bilaterale aftaler har Norge sat op til tre milliarder norske kroner (omkring 2,3 milliarder danske kroner) af årligt til at redde regnskovene og forbedre forholdene for dem, der bor i dem. Initiativet gælder for de næste ti år.

Op mod 350 millioner danske kroner vil i de kommende fire år blive anvendt til at styrke den vanskelige overvågningen af de fremskridt, som sker i programmerne.

- De katastrofale ødelæggelser vi ser i dag må simpelt hen ikke få lov til at fortsætte siger den norske klima- og miljøminister, Ola Elvestuen.

- Dette projekt skal give os alle bedre indsigt i, hvad der sker i regnskovene, og i hvad vi kan gøre for at redde dem, tilføjer han.

Programmerne er med til at understøtte en lang række nationale og lokale aktiviteter, som skal bidrage til at bevare regnskovsområderne, som opsuger og forvandler CO2, hvorved den globale opvarmning mindskes.

- Lande, som går med i et tæt samarbejde om overvågning af den ødelæggende afskovning, vil få daglig adgang til data fra satellitterne, som kan vise afskovning i selv meget små områder, siger Elvestuen.

Norge har siden 2008 brugt en del af dets oliemidler på at støtte Brasiliens Amazonas Fond.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce