Annonce
Udland

Norge går imod tendensen og sætter renten op

Gwladys Fouche/Reuters
Norges nationalbank har hævet den styrende rente til 1,5 procent. Der henvises til en stærk samfundsøkonomi.

Norges nationalbank går imod tendensen ude i verden og sætter den styrende rente op til plus 1,5 procent.

Det meddeler banken.

Der var på forhånd spænding om, hvorvidt nationalbanken ville hæve renten eller holde den uændret.

Det blev til en øgning på 0,25 procent til 1,5 procent, skriver nyhedsbureauet NTB.

- Sådan, som vi vurderer udsigterne lige nu, vil styringsrenten mest sandsynligt forblive på dette niveau den nærmeste tid, siger chefen for banken, Øystein Olsen.

I sidste uge valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) og den danske nationalbank at give renten yderligere et dyk ned i negativt territorium.

ECB sænkede torsdag renten fra minus 0,4 procent til minus 0,5 procent. I Danmark fulgte man kort efter trop og nedsatte renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent. Onsdag fulgte USA med en rentesænkning på 0,25 procent.

I Norge har de vigtigste argumenter for en renteforhøjelse været, at det går godt i norsk økonomi. Der er solid vækst, lav arbejdsløshed og god udnyttelse af kapaciteten. Og så står den norske krone svagt.

Men omvendt har international uro med handelskrig og brexit fået væksten til at aftage hos nogle af Norges vigtige handelspartnere.

- Det kan måske lyder overraskende, at nordmændene har valgt at hæve renten yderligere på et tidspunkt, hvor den globale økonomi viser svaghedstegn.

- Årsagen er dog kort og godt, at der er godt gang i den norske økonomi i øjeblikket, lyder vurderingen fra cheføkonom i Danske Erhverv, Tore Stramer.

Han ser renteforhøjelsen som et forsøg på at lægge en dæmper på ejendomspriserne i Norge og nordmændenes øgede gældsætning.

Renten er blevet sat op fire gange i Norge inden for det seneste år. Den har bevæget sig fra 0,5 procent til 1,5 procent.

Den noget højere rente end i det øvrige Europa betyder, at Norge i tilfælde af en alvorlige økonomisk krise i verden vil have flere kræfter til at modgå effekterne: Den kan sætte renten ned for at holde gang i økonomien.

Rentevåbnet er mere eller mindre pillet fra ECB og den danske nationalbank.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce