Annonce
Lemvig

Betonklodser skal sikre telte på festplads: Vejrudsigten lyder på kraftig blæst

Teltene til Krabbestival blev sikret med betonklodser, så alt bliver stående, selv om der er varslet en kraftig blæst.Betonklodserne her er ikke dem, som Lemvig Beton har tænkt sig at præsentere under Krabbefestival. Foto: Lars Kamstrup
Betonklodserne sikrer, at festpladsen bliver, hvor den er, når der fredag og lørdag inviteres til årets Krabbefestival

Lemvig: Thyborøn Havn er ryddet for betonklodser. De er kørt til havnepladsen i Lemvig, hvor der fredag og lørdag skal være Krabbefestival, og vejrudsigten med kraftig blæst fra nordvest gør, at der er mange telte, der skal sikres rigtig godt, og hvor man kan søge i ly for blæsten.

- Det positive ved vejrudsigten er, at det ikke skal regne. Men det vil blæse, så der er gang i at sikre med betonklodser, siger handels- og eventchef Mai Lindgaard, mens hun er i gang med de sidste forberedelser til den store festival, som gerne skulle trække både mange lokale og mange gæster til havnearealet.

- Det sjove ved det her er, så man på Lemvig Beton opdagede, at betonklodser, der bruges sådanne anledninger, ser meget triste og grimme ud. Så de har nu her i sidste øjeblik produceret en ny betonklods, som også er pæn at se på. Nu satser de på, at nogle får øje på den, så den kan blive en handelsvare. Så der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget, siger Mai Lindgaard.

Der er et tæt program for de to dage, og som er udsendt til alle husstande med Lokalavisen Lemvig i denne uge. Noget af det seneste, der så er kommet med, er, at der er et ekstraarrangement for børnene lørdag middag i forlængelse af det planlagte Tante Andante-show.

- Det bliver dels, at man kan dekorere en krabbekage. men så er der også et kemishow, hvor der vil være involveret noget med krabber.

Det er første gang, Mai Lindgaard er arrangør af Krabbefestivalen som handels- og eventchef, og det er en spændende opgave, mener hun.

- Krabber er jo et meget specifikt emne, men det sjove er at kunne blande krabber ind i så meget - også uden det bliver for søgt at gøre det.

Og der vil være krabber til alt og alle på Krabbefestivalen. Kokken Jesper Krabbe har special-arrangementer med krabbeklør. Der er tre udgaver, og der er udsolgt. men rygtet siger dog, at der på grund af afbud kan være enkelte billetter at få, så man kan forsøge sig, hvis man endnu ikke har sikret sig billet.

Til gengæld er søgningen ikke så stor til det krabbegilde, der skal slutte det hele af lørdag aften. Det er restaurant Luna, der arrangerer denne aften med krabber, musik og dans.

- Det er ærgerligt, der ikke er flere, der har tilmeldt sig, men det kan jo nåes endnu. Man skal bare henvende sig til Luna, så er der plads. Det er ikke så tit, vi har den slags gilder på havnekajen, så det ville være godt, hvis der er flere, der vil deltage og gøre det festligt, siger Mai Lindgaard..

Krabbefestivalen åbner officielt fredag formiddag klokken 11.00. Så er der krabbefrokost og koncert med Lis & Per, og så er der ellers gang i underholdningen og smagsprøverne resten af fredagen og lørdagen med.

Annonce
Mai Lindgaard: Skynd jer at melde jer til Krabbegildet lørdag aften. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];