Annonce
Indland

Nordjyskes chefredaktør bisat i fødebyen Tønder

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Komplikationer efter trafikulykke kostede chefredaktør livet. Fredag tog familie, venner og kolleger afsked.

Selv om han kun nåede at være ansvarshavende chefredaktør for Nordjyske Medier i fem måneder, har Søren Rosenlund Christensen efterladt et synligt tomrum i det store mediehus i Aalborg.

Annonce

Han stod netop for at skulle rulle sine visioner for arbejdspladsen ud, da han blev ramt af en ulykke, og det var komplikationer efter den, der kostede ham livet.

Fredag eftermiddag blev han bisat fra Tønder Kristkirke i fødebyen, 44 år gammel. Det var i den kirke, at Søren Christensen blev døbt og konfirmeret.

Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen forestod bisættelsen, fortæller Nordjyske.

Søren Rosenlund Christensen efterlader sin hustru, Arina Nell Richter, to sønner, Frederik og Stian, sine forældre, der fortsat bor i Tønder, samt en bror og en søster.

Forrige onsdag kørte han som så ofte før en tur på sin racercykel efter arbejde, da han ved Storvorde blev kørt ned bagfra af en bilist.

Torsdag blev han i første omgang udskrevet fra Aalborg Universitetshospital, men en infektion i et sår, som han havde pådraget sig ved ulykken, gjorde, at han fredag blev indlagt igen.

Trods intensiv behandling og operation var infektionen ifølge Nordjyske så alvorlig, at hans tilstand i løbet af fredagen blev forværret.

Lægerne besluttede derfor, at han skulle overføres med helikopter til Rigshospitalet, der er ekspert i behandling af infektioner.

I helikopteren afgik Søren Rosenlund Christensen imidlertid ved døden.

På kort tid nåede han at sætte retning for mediehuset og præsentere sin journalistiske vision, der skulle drive den transformation, som Nordjyske Medier er midt i.

Han så mediehusets rolle som helt central for landsdelen, som drivkraft bag den udvikling, en region langt fra hovedstaden har brug for.

- Vi tager ansvar for Nordjylland. Vagthunden skal både kunne bide og logre med halen, sagde Søren Rosenlund Christensen ifølge Nordjyske.

Et brændende engagement i den lokale journalistik var en rød tråd i hans arbejdsliv, og han havde en sjælden evne til at få det bedste ud af mennesker.

Søren Rosenlund Christensen begyndte sin journalistiske karriere ved JydskeVestkystens redaktion i Tønder.

I 2009 blev han som 33-årig udnævnt til chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern, hvor han først var redaktionschef.

Han blev hentet til Nordjylland efter fem år som chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende.

Journalist Torben Østergaard Møller har fremhævet, at Søren Christensen bogstaveligt talt slog vinduer og døre op til det bornholmske samfund, luftede ud i det gamle mediehus, fornyede avisen og insisterede på at give plads til optimismen på Bornholm, stoltheden over at være bornholmer og at bo på øen.

Han fik tilnavnet Søren Solskin, som både hentydede til hans veneration for klippeøen og hans positive tilgang til livet.

Selv kaldte han de fem år på øen en fest.

- Men man skal også huske at forlade en god fest i tide, inden folk bliver trætte af en, sagde han til JydskeVestkysten i forbindelse med jobskiftet til Nordjyske.

/ritzau/

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce