Annonce
Mærkedage

Nordjyden bider stadig fra sig

Sanger og satiriker Niels Hausgaard indspillede sin debut-lp, Et portræt, i 1974. Siden har han udgivet en række plader, hvor flere er sunget på vendelbomål. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Med nære fortællinger og sjove viser trækker Niels Hausgaard fortsat tæppet væk under sit publikum efter fire årtier i branchen. 31. august fylder han 75 år.

75 år: Det er snarere reglen end undtagelsen, at publikum næsten griner sig til tårer, når Niels Hausgaard går på scenen med sin guitar.

Selv om han har bevæget sig på den danske musik- og underholdningsscene i mere end fire årtier, vidner udsolgte turnéer om hans fortsatte popularitet.

Lørdag den 31. august fylder han 75 år, og det fejrede Tønder Festival, hvor Hausgaard er fast inventar, med en særlig koncert 23. august.

Her hyldede Signe Svendsen, som Hausgaard har turneret med, og en række andre musikere fødselaren. Trubaduren var også selv på scenen.

Men på hans rigtige fødselsdag er der ifølge hans manager, Tess Pedersen, ikke lagt op til det helt store.

- Han plejer egentlig ikke at fejre sin fødselsdag, siger manageren og tilføjer, at sangeren formentlig skal passe sine heste, ligesom han gør alle andre dage.

Hausgaard kan både kalde sig sanger, samfundsrevser, sangskriver, satiriker og entertainer. Og så ejer han et hestestutteri.

Han er født i 1944 i Hirtshals , men bor i dag i Hundelev, der ligger mellem Løkken og Hjørring.

Siden 1970'erne har han optrådt med en særlig blanding af musik og satire, hvor den lune og underspillede menneskenære fortælling er i centrum.

I sine sange spidder han alt fra EU til fordommene mod arbejdsløse og tager politikere ved vingebenet. Og det foregår ofte på vendelbomål.

Politisk befinder Hausgaard sig på venstrefløjen, hvor han har været aktiv i Folkebevægelsen mod EU og senere Junibevægelsen.

I 2012 sagde han til Information, at hans politiske sympatier ikke er forankret i et specifikt parti.

- Jeg ved, nogen mener, jeg var kommunist. Det har jeg aldrig tilbagevist, fordi de fleste ordentlige mennesker har været kommunister som unge.

- Jeg tror, jeg i al beskedenhed forsøger at være demokrat. Mit hjerte græder dog for den blødende venstrefløj, sagde han.

Hausgaard blev for alvor kendt, da han i 1990'erne optrådte på tv sammen med skuespilleren og filminstruktøren Erik Clausen.

Det populære program "Der kan man se - med Hausgaard og Clausen" viste blandt andet skæve filmklip efterfulgt af kommentarer fra ærkekøbenhavneren og den underspillede jyde.

I de seneste år har Niels Hausgaard typisk turneret en gang om året i Danmark med nyt materiale, men han udgiver ikke længere plader.

Det hører sjældenhederne til, at han aflyser et show, men i 2016 aflyste han en række koncerter.

Hidtil har forklaringen været en alvorlig lungebetændelse, men til Tønder Festivalen i år afslørede han på scenen, at han var faldet død med et hjertestop, men var blevet genoplivet af sin manager, Tess Pedersen, skriver Ekstra Bladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];